Annonce:
Annonce:

Million-nedgang for Graham

Lukas Graham mister millioner grundet corona

Lukas Graham med Lukas Forchhammer i spidsen har i den grad været ramt af coronapandemien økonomisk. Foto: Per Lange
Lukas Graham med Lukas Forchhammer i spidsen har i den grad været ramt af coronapandemien økonomisk. Foto: Per Lange
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Corona har i den grad påvirket det danske hitband Lukas Graham på pengepungen.

Det fremgår af det netop offentliggjorte regnskab for selskabet Big Dreams ApS, hvis formål blandt andet er produktion, offentlig fremførelse, salg og distribution af musik.

Her lyder det, at bruttofortjenesten i firmaet, som ejes af bandets forsanger Lukas Forchhammer, i 2020 lå på 5.291.733 kroner. Det er et fald på over 3,4 millioner kroner sammenlignet med bruttofortjenesten i 2019. Her lød beløbet på 8.755.192 kroner. 

Af ledelsens beretning fremgår det, at millionnedgangen primært skyldes coronapandemien, som har ført til en lang række aflyste koncerter for bandet, der to somre i træk blandt andet ikke har kunnet optræde på de danske festivaler.

Annonce:

'Selskabet har i året været påvirket negativt af virkningerne af Covid-19 som følge af aflyste koncerter og festivaler', lyder det i ledelsesberteningen.

Forventer videre nedgang
Af ledelsens beretning fremgår det også, at de har forventninger til, at 2021 også bliver et svært år.

'Vores forventning til 2021 er i høj grad påvirket af Covid-19 restriktionerne, da det ikke har været muligt at afholde koncerter i første halvår af 2021, hvorefter det kun vil være muligt at afholde koncerter i begrænset omfang. Ledelsens forventning er derfor at selskabets omsætning og indtjening i 2021 vil være negativt påvirket af Covid-19', lyder det.

På grund af pandemien har Lukas Graham som mange andre bands måttet aflyse en lang række koncerter. Foto: Aleksander Klug
På grund af pandemien har Lukas Graham som mange andre bands måttet aflyse en lang række koncerter. Foto: Aleksander Klug
 

På trods af nedgangen kan selskabet fremvise et overskud på 1.802.865 kroner. Det er dog en væsentlig nedgang fra 2019, hvor overskuddet lød på 3.216.350 kroner. Egenkapitalen forbliver uændret sammenlignet med 2019 på 4.661.001 kroner.

Af regnskabet fremgår det ligeledes, at selskabet i det nye regnskabsår har fået glæde af regeringens corona-hjælpepakker.

Således har selskabet fået 281.722 kroner udbetalt i støtte.

Til de syv beskæftigede medarbejdere i selskabet er der desuden udbetalt lønninger på 3.350.718 kroner. Fordeles pengene ligeligt imellem dem alle, vil det svare til en årsløn på 478.678 kroner.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: