Millionregn over Zobel-arvingerne

Fire Zobel-arvinger hiver millioner ud af firmaet efter salget af deres afdøde fars ejendom

Alexander og Sarah Zobel er blandt arvingerne, der hiver millioner ud af firmaet. Foto: Mogens Flindt
Alexander og Sarah Zobel er blandt arvingerne, der hiver millioner ud af firmaet. Foto: Mogens Flindt

Da Peter Zobel i 2017 gik bort, sørgede han for, at børnene ikke ville stå tilbage med tomme lommer. Han efterlod dem et holdingselskab med en egenkapital på 38,7 millioner kroner samt et par ejendomme.

Et nyt offentliggjort regnskab for de fire Zobel-børn Alexander, Caroline, Nicolai og Sarahs fælles selskab viser, at de har formået at forgylde sig selv.

Regnskabet viser for 2020 en bruttofortjeneste på 114.378.874 kroner, hvoraf de fire Zobel-børn trak 95 millioner kroner ud i udbytte.

Det betyder, at de hver især har fået 23.750.000 kroner.

Vil investere arven
Når de har trukket den store stor sum ud af selskabet, vil de have 1.648.219 millioner kroner tilbage i firmaet, og de penge har de valgt at investere sammen.

Selskabet blev oprettet efter salget af deres afdøde fars ejendom.

23. december 2019 solgte de en ejendom i Helsingør for svimlende 150 millioner kroner til Coop Danmark, der indtil købet var tidligere lejer.

Peter Zobel havde selv købt ejendommen for 18 år siden for 4,5 millioner kroner, siden er værdien braget i vejret, og arvingerne har scoret en fortjeneste på 103,5 millioner kroner.

Ingen Rigmor
De er fem Zobel-børn, men Rigmor Zobel fremgår ikke af de offentlige registre som en del af selskabet bag boligsalget.

Ifølge erhvervsdatabasen BiQ var Rigmor en del af selskabet bag boligsalget fra 12. marts 2020 indtil 28. december 2020 - altså fra en lille måned efter stiftelsen i februar 2020 og frem til fem dage efter salget, hvor hun fratrådte.

Siden Zobel-klanen kom i offentlighedens søgelys, har de haft et vildt liv med magt, sex og skandaler, som du kan læse om her.