Mister kørekort - for anden gang

Baris Balo har for nylig mistet sit kørekort for anden gang

Baris Balo er blandt andet kendt fra 'Robinson Ekspeditionen'. Foto: Mogens Flindt
Baris Balo er blandt andet kendt fra 'Robinson Ekspeditionen'. Foto: Mogens Flindt

Smilet kunne meget vel være større i øjeblikket hjemme hos realitydeltageren Baris Balo, der blandt andet er kendt fra 'Robinson Ekspeditionen'.

Den 26-årige realitydeltager er nemlig blevet frataget sit kørekort, efter han har kørt alt for stærkt.

Det skriver Realityportalen.

Over for Ekstra Bladet bekræfter Balo, der lige nu arbejder på at åbne madstedet Balo's, at han har mistet kortet, og fortæller mere om omstændighederne:

- Jeg fik et opkald midt om natten fra en ven, der havde set, at ruden oppe i butikken var smadret, og at der var blevet kastet sten ind igennem ruden, så jeg løb ud i min bil, og jeg må indrømme, at jeg kørte alt for stærkt, siger han og fortæller, at han kørte på landet omkring Hårlev på Sydsjælland, da han blev stoppet af ordensmagten og fik en ubetinget frakendelse af kørekortet:

- Jeg nåede 600 meter, og så blev jeg blitzet og hevet ind til siden. Jeg havde kørt omkring 100 km/t., hvor jeg måtte køre 50 km/t. Så det var rigtig slemt. Det var dumt, men jeg handlede i panik, siger han.

Maven vokser hjemme hos Jasmin Gabay. Privatfoto Danske kendte Jubler: - Den er god nok

Baris Balo fortæller, at han normalt ikke er en fartbølle - alligevel er det ikke første gang, han får frataget kørekortet. For et par år siden fik han nemlig en betinget frakendelse af kørekortet, efter han havde kørt for stærkt på en motortrafikvej nær Roskilde.

- Det er præcis de to gange, jeg har kørt for stærkt, jeg er blevet taget for det. Generelt er jeg meget påpasselig, og jeg kører normalt ikke for stærkt. Jeg har en onkel, der har været involveret i flere bilulykker, og derfor passer jeg meget på.

Baris medvirkede i 'Robinson Ekspeditionen' i 2019. Her ses han sammen med realitydeltageren Tessie. Foto: Jan Sommer
Baris medvirkede i 'Robinson Ekspeditionen' i 2019. Her ses han sammen med realitydeltageren Tessie. Foto: Jan Sommer
 

Det lader dog ikke til at påvirke den unge mand. Foto: Mogens Flindt Danske kendte Zobel mister kørekortet

Ligeglad med folks mening
- Kan du forstå, hvis folk ikke køber den? Det er jo ikke for sjov, at du har fået frataget kørekortet to gange?

- Jeg forstår godt, at folk tænker, at det kan være løgn, og at de bare tænker, det er en realityfyr med sort hår fra Albertslund, og at der er gang i gaden, siger han og fortsætter:

- Men jeg er faktisk ligeglad med, hvad de tænker. Dem, der kender mig, ved jo godt, at det ikke er sådan, det er. Normalt er jeg faktisk bedstemoren fra Vestegnen, siger han med et grin.

- Men når man er et kendt ansigt, har man vel også et ansvar for at være en god rollemodel for sine følgere?

Jørgen Flindt Pedersen var i en årrække administrerende direktør hos TV2. Foto: Ole Frederiksen Danske kendte Tidligere TV2-direktør er død  

- Ja, og jeg kan da også godt se, at det ikke er for smart, siger han og fortsætter:

- Men det er vigtigt for mig at sige, at jeg ikke er fan af, at man kører for stærkt, og at jeg normalt også følger loven. Men det her viser jo bare, at blot to gange kan føre til, at man ender som mig, så man skal bare lade helt være, siger Baris Balo.

Kristian von Hornsleth har oplevet mange nedture i livet. Foto: Tariq Mikkel Khan Danske kendte - Jeg er en ussel hård egoist

Han har den seneste tid måttet finde sig en anden måde at komme på arbejde end via bil.

- Det er det værste i mit liv. Jeg kan ikke finde ud af offentlig transport, og det har resulteret i, at jeg har brugt 20.000 kroner på taxa de seneste måneder, siger han og fortsætter:

- Men det går jo ikke, så nu er jeg begyndt at tage mig sammen og tage offentlig transport.