Monetz efter dagens dom: Ved sgu' ikke om jeg fortryder

Den tidligere reality-stjerne Michael Monetz ankede i dag sin dom på 20 dages betinget fængsel for trusler

Monetz' solbrilledrøm endte med en sag om gæld og trusler. Foto: Jakob Jørgensen
Monetz' solbrilledrøm endte med en sag om gæld og trusler. Foto: Jakob Jørgensen
Følg Danske kendte

Michael Monetz frifundet for dødstrusler

Michael Monetz måtte tilbringe onsdag formiddag i Retten i Lyngby, hvor han var på anklagebænken tiltalt for trusler og dødstrusler. Sagen mod den 52-årige tv-kendis var rejst blandt andet på baggrund af en mail, som han den 21. oktober 2015 sendte til offeret i sagen.

I mailen skrev Monetz blandt andet:

'Jeg henter pengene hos din fede bror, så må han betale, jeg er så fucking ligeglad nu så tager jeg en tur i fængsel'.

Samtidig var Monetz anklaget for at havde truet ofret ved to lejligheder sidste år.

De to episoder var kulminationen på et kuldsejlet forretningseventyr. Aftalen omhandlede fitness-udstyr og solbriller, men undervejs gik samarbejdet i stykker, og Michael Monetz forklarede i retten, at han har flere hundrede tusinde kroner til gode, hvilket han også tilbød retten at bevise.

Frikendt for dødstrusler
Anklageren krævede 20 dages fængsel, mens forsvarsadvokat Mette Grith Stage argumenterede for frifindelse.

Michael Monetz var tiltalt for at have overtrådt straffelovens paragraf 266, der kan give op til to års fængsel, men han slap i sidste ende med den mildeste dom inden for strafferammen - betinget dom på 20 dages fængsel uden tilhørende samfundstjeneste.

Han blev helt frifundet for anklagen om dødstrusler, men dømt for at have sendt en mail med trusler, der ifølge retten var af en karakter, så de falder inden for straffeloven.

En parodi
Det tog ikke Michael Monetz mange sekunder, fra dommen var læst op, til han havde besluttet, at han vil anke sagen til Landsretten.

- Jeg vil frifindes. Det er de andre, der burde sidde på anklagebænken her, sagde han kort efter dommen til Ekstra Bladet og fortsatte:

- De er eddermame nogle svindlere. Jeg er blevet snydt, så det driver, og jeg er ikke den eneste. Det er en oplagt sag for ’Operation X. Det er en ren parodi.

Er der noget i det her, du fortryder?

- Du vil jo altid fortryde, at du får en dom for et eller andet. Men når folk har snydt dig for så mange penge og direkte tager røven på dig og står og lyver i retten, så ved jeg sgu' ikke om jeg fortryder. Jeg synes, det er noget mærkeligt noget. Jeg synes nærmere, det var dem, der skulle sidde på anklagebænken, og det kan jo også være, de kommer.

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.