Mor for anden gang

Skuespiller Molly Egelind har fået sit andet barn

Molly Egelind har født sit andet barn. Foto: Emil Agerskov
Molly Egelind har født sit andet barn. Foto: Emil Agerskov
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Den 33-årige skuespiller Molly Egelind og manden, skuespiller Benjamin Hasselflug har fået deres andet barn.

På Instagram har Molly Egelind delt den glædelige nyhed, hvor hun i opslaget skriver 'Baby W is here'.

'Vi er glade og har det alle godt, det er dejligt at være fire. Vi glæder os til at nyde babyboblen det næste stykke tid og tager den helt med ro,' skriver Molly Egelind i en kommentar til Ekstra Bladet. Skuespilleren vil dog ikke løfte sløret for, hvad W'et står for i den nye babys navn endnu.

Født ved kejsersnit
Tidligere på ugen fortalte skuespilleren til online-mediet To The Moon, Honey, at fødslen skulle ske under et planlagt kejsersnit i løbet af denne uge.

- Da jeg blev udskrevet efter min seneste indlæggelse, fik jeg beskeden om, at jeg skal have kejsersnit. Det kom ikke som noget chok. Jeg har jo vidst siden uge 20, at jeg har foranliggende moderkage, og det har hele tiden været på tale som en sandsynlighed. Faktisk blev jeg virkelig lettet over, at der endelig kom en afklaring, og jeg kunne begynde at fokusere min energi på noget konkret og prøve at få det bedste ud af min situation, lød det fra skuespilleren i interviewet.

Molly Egelind og Benjamin Hasselflug blev gift i 2016. Parret har i forvejen datteren Ellinor på seks år.

Mere fra Ekstra Bladet+

Der skides grønne grise i Statsministeriet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind