Morten Grunwalds sidste hilsen: Tak til fanklubben

Få dage før sin død havde Morten Grunwald overskud til at sende en videohilsen til de dedikerede fans i Olsen Banden Fanklub. Se den her

Morten Grunwald i sin ikoniske rolle som Benny. Foto: Rolf Konow/TV2
Morten Grunwald i sin ikoniske rolle som Benny. Foto: Rolf Konow/TV2
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Lørdag fejrede Olsen Banden Fanklub den kendte bandes 50-års jubilæum ved et storstilet arrangement på Nordisk Film i Valby, hvor mange scener fra den folkekære filmserie er optaget.

'Olsen Banden'-kollega i chok: - Det gik forfærdelig stærkt

Morten Grunwald havde til det sidste håbet, at han ville være rask nok til at deltage – præcis som han altid deltog i den meget aktive fanklubs mange arrangementer.

Det fortæller klubbens formand, Rune Holm Clausen, til Ekstra Bladet.

- 'Hvis helbreddet holder, så kommer jeg', sagde han ifølge formanden.

Morten Grunwald blev dansk folkeeje som Benny i Olsen-banden, men han har også høstet stor anerkendelse som karakterskuespiller på teater og i film. Foto: Tobias Nicolai
Morten Grunwald blev dansk folkeeje som Benny i Olsen-banden, men han har også høstet stor anerkendelse som karakterskuespiller på teater og i film. Foto: Tobias Nicolai

Vist på storskærm
Det gjorde det dog ikke, og de to gode bekendte talte i stedet sammen i dagene op til arrangementet, fordi Grunwald ville lave en videohilsen til de mange dedikerede fans.

- Han sendte en sød videohilsen, som vi viste på storskærm, og som fik stort bifald. Vi fik en god snak, fortæller han om den sidste snak med Grunwald.

- Det var en super hyggelig samtale. Han lød lidt afkræftet, men jeg havde ikke troet, at det ville gå så hurtigt. Jeg havde slet ikke set den komme, tilføjer han.

Ulf Pilgaard om vennens død: - Jeg er helt smadret

Faktisk havde Grunwald bedt Rune Holm Clausen om at sende ham en video fra jubilæumsfesten.

- Han ville gerne se, hvordan folk havde taget imod hans hilsen, og det sad jeg og klippede sammen i går (onsdag, red.), men så døde han, siger Holm Clausen.

I stedet kan videoen nu ses på Olsen Banden Fanklubs Youtube-kanal lige her.

Ramt af kræft
83-årige Morten Grunwald gik bort efter et længere forløb med kræft. Skuespilleren sov stille ind onsdag efter et døgns indlæggelse på Sankt Lukas.

Morten Grunwald fortalte i oktober til Ekstra Bladet, at han havde fået konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen, og at han havde takket nej til behandling.

- Jeg er ramt af kræft i skjoldbruskkirtlen. Jeg kan ikke helbredes. Jeg er blevet tilbudt strålebehandling. Det ønsker jeg ikke. Bortset fra tab af energi har jeg det ganske fint, sagde Grunwald dengang til Ekstra Bladet.

- Det er desværre sådan, at jeg ikke ved, hvor mange måneder jeg har tilbage at leve i, sagde han og understregede, at han har haft et godt og langt liv.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+