Mascha i retten: - Det er et mærkeligt spørgsmål
Mascha i retten: - Det er et mærkeligt spørgsmål
Mascha Vang, Kira Eggers og Nicki Bille i retten
Ifølge både Mascha Vang og Kira Eggers havde Nicki Bille flirtet kraftigt med Mascha Vang forud for hændelsen den 12. januar 2014. Og ifølge de to kendis-piger inviterede Evian-spilleren de to kvinder hen på Sunday Club, hvor de også mødtes med Nickis Bille ven, den 35-årige mand, der har anket dommen på 30 dages betinget fængsel for at slå både Mascha Vang og Kira Eggers den pågældende aften.
Men ifølge Nicki Bille havde han ingen interesse i at være sammen med særligt Mascha Vang den aften, fordi han var på natklubben med en anden pige.
- Det var Mascha Vang, der snakkede med mig. Jeg kender ikke Mascha. Jeg kender Kira. Jeg stod med min date, og Mascha var meget påtrængende, lød det fra Nicki Bille, der dermed understøtter sin vens forklaring.
- Mascha prøvede hele tiden at komme i kontakt med mig. Hun var meget beruset og påtrængende. Det var virkeligt for meget, sagde Nicki Bille, der for første gang afgav sin forklaring. I byretten sidste år udeblev han på grund af fodboldforpligtelser.
- Jeg bad hende gå, fortalte Nicki Bille. Hans udtalelser står i stærk modstrid til Mascha Vangs forklaring fra den kolde januaraften i fjor.
Sms fra Bille
Hun sagde i retten tidligere i dag:
- Nicki ville meget gerne tale med mig, og vi hyggede os. Mascha Vang underbyggede sin version af hændelsen med, at Hun to dage efter det voldelige optrin fik en SMS fra Nicki Bille, der gerne ville mødes med hende.
Fodboldspilleren fastholdt dog sin version om, at Mascha Vang lagde an på ham:
- Hun bad mig om at tage med hende hjem. 'Det var nu, jeg havde chancen. Jeg ville ikke få chancen igen'. Hun sad på et bord og spurgte om ikke, jeg havde lyst til det her, sagde Nicki Bille i retten og gestikulerede med sine hænder ned under bordet i vidneskranken.
Ifølge Nicki Bille var Mascha Vang også uhøflig og nedladende over for hans date, og defor bad han sin ven, den 35-årige mand om at sige til Mascha, at hun skulle forlade deres bord på Sunday.
Og det fik ifølge både den tiltalte og Nicki Bille Mascha til at slå manden i panden.
- Mascha slog ham (den tiltalte, red.) Jeg husker det, som om det var med knyttet hånd, sagde Nicki Bille i retten.
Nervøs for karrieren
Han indrømmede, at han havde haft kontakt med både Mascha og Kira dagen efter episoden.
- Jeg husker tydeligt hvorfor. Jeg havde ikke lyst til at gå igennem en tur i medierne og risikere min karriere for noget, jeg bare havde overværet, lød det fra Evian-reserven, der var det sidste vidne, der afgav forklaring i ankesagen i Østre Landsret.
Hele episoden, hvor Mascha Vang slår eller puffer den tiltalte, og også de efterfølgende slag fra den tiltalte mod Mascha Vang og Kira Eggers blev afspillet i retten. Videooptagelser fra natklubben viser tydeligt hændelsen.
Det er nu op til Landsretten at afgøre, om dommen fra byretten skal stadfæstes, skærpes eller om den tiltalte skal frifindes på grund af nødværge.
Slog to gange
I maj sidste år blev en 35-årig mand af Københavns Byret fundet skyldig i at have slået Mascha Vang én gang med et knytnæveslag og Kira Eggers to gange i ansigtet. Han fik en dom på 30 dages betinget fængsel.
- Vi mener ikke, at Kira angriber dig. Men du slår - ikke bare én gang, men to gange, sagde dommer Lena Falk dengang til den dømte.
Efterfølgende ankede manden dog dommen, og derfor skal sagen i dag gå om i Østre Landsret i København.
I dag vil også fodboldspilleren Nicki Bille være til stede i retten for at fortælle, hvad der skete den dag for over et år siden på natklubben Sunday i København.
Sagen kort
Det var egentlig tænkt som en hyggelig bytur oven på en god middag, men aftenen sluttede som bekendt alt andet end muntert for Kira Eggers og Mascha Vang, da de besøgte komiker og erhvervsmand Casper Christensens hippe Københavner-klub 'Sunday' natten til den 12. januar.
De to måtte nemlig forslåede forlade in-stedet efter mødet med den mand, der ifølge anklageskriftet først har plantet en knytnæve i Mascha Vangs ansigt og derefter tildelt Kira Eggers to slag, da hun forsøgte at lægge sig imellem.
- Jeg er sådan én, der ikke tolererer uretfærdighed, og det, jeg så foran mig, var urimeligt, og så reagerede jeg ved at stå op for Mascha, har Kira Eggers fortalt til Ekstra Bladet om episoden.
Forud for slagene var hun og Mascha Vang blevet inviteret hen til et eksklusivt bord på natklubben af Nicki Bille, og det var den 34-årige ven af fodboldspilleren, der pludselig gik amok.
(Artiklen fortsætter under billedet)

- Der var intet den aften, der gav anledning til at slå to mennesker ned inden for et minut. Der skete intet den aften, der burde vække en provokation så stor, fortæller Kira Eggers, der mente, at videoovervågningen ville belyse sagen.
Videoovervågningen blev også vist i retten, og her ser man, at Mascha Vang puffer eller slår den tiltalte, inden han slår først hende og dernæst Kira Eggers.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Funny HaHa: Mascha stak selv næsen frem
Casper Christensens site gør grin med forslået Mascha
(Artiklen fortsætter under billedet)
Sagen fik stor eksponering i medierne. Ikke mindst efter at Casper Christensens egen humor-hjemmeside Funny HaHa lagde et manipuleret foto af Mascha Vang på Funny HaHas facebookside. Det viste en forslået Mascha Vang og var ledsaget af ordene 'At få tæsk er lige som at træne - man er mest øm på tredjedagen'.
TV: Så voldsomt var overfaldet på Mascha
Caspers humor-site sviner Mascha - igen i dag
Ansat på Caspers natklub hænger Mascha ud
Vidner om kendistæsk: Mascha slog først
Mascha og Kira hos politiet
Kira: Jeg tog hans slag mod mit ansigt som en mand
Mascha Vang: Jeg slog ikke først
Casper Christensen: Videoen viser, hvem der slår
Mascha Vang: Jeg har meget ondt
Mascha og Kiras voldsmand stak af
Mascha Vang og Kira Eggers slået ned i nat