Ibi Støving havde en overraskelse til publikum, da hun torsdag aften indtog scenen til Zulu Awards 2020.
Uge efter uge har hun stået blandt nøgne mennesker på jagt efter kærligheden i 'Date mig nøgen' på TV2 Zulu, men torsdag aften var det hende selv, der smed tøjet.
Total forvirring: Drama til Zulu Awards
Tv-værten kom nemlig helt nøgen på scenen med et velplaceret Z malet på sine ædlere dele, hvor hun holdt en tale, hvor hun opfordrede til at acceptere forskellighed og forskellige kroppe.
Ekstra Bladet har fredagen igennem forsøgt at få en kommentar fra tv-værten, der dog oplyser, at hun ikke har yderligere kommentarer til sit nøgen-stunt under torsdagens Zulu Awards.
På sin Instagram-profil har hun dog lagt et længere skriv op, hvor hun forklarer, hvorfor hun valgte at smide kludene på scenen.
Se billederne: Helt nøgen Ibi overraskede
Hun har nemlig et vigtigt budskab på hjertet.
'I går gik jeg ud i mangfoldighedens tegn og stod ved vores program 'Date mig nøgen', og de forskellige kroppe der findes i Danmark. Vi er alle forskellige. Nogle har aldrig farvet hår, nogle har silikonebryster, nogle har fået taget silikonen ud (i mit tilfælde fordi jeg ikke længere havde lyst til at have dem, fordi de generede mig), nogle er piercede, nogle har tatoveringer, nogle har fået numseløft, andre træner meget, nogle slet ik. Jeg talte om, at man er smuk, som man er. MEN OGSÅ I ALLERHØJESTE GRAD OM, AT MAN SKAL GØRE, HVAD DER PASSER EN. Så længe man passer på sig selv og ikke lader sig diktere af andre mennesker og deres meninger', skriver hun og fortsætter:
'Piger og drenge, mænd og kvinder, transkønnede og alle dem imellem skal alle føle, at vi må være her på jorden - uanset hvordan vi ser ud, og uanset hvad vi gør med vores kroppe. Det er vores egen. Og jeg gider egentlig ikke diskutere miin krop, og hvad jeg render rundt og laver med den: mit budskab er netop: Gå ik op i, hvad andre mener', skriver hun videre.
Under opslaget vælter det ind med rosende ord til Ibi Støving. Blandt andre fra hendes flere af hendes kendte kolleger.
'Du er så pisse sej og modig og smuk - og bare uber cool. You go girl - er vild med alt det', skriver skuespiller Julie Ølgaard til billedet.
'Pisse sejt og modigt', skriver tv-vært Stine Bjerre.
Overrasker: Dar Salim i hedt kys med mormor
Også flere af Ibis følgere er imponerede over hendes mod.
'Det var så sejt. Jeg ville aldrig turde det, men tager hatten af for, at du gjorde', skriver en kvinde.
'Du er så sej og spot on. Respekt', skriver en anden.
Du kan se Ibi Støving smide tøjet, når Zulu Awards 2020 bliver sendt på TV2 Zulu søndag aften klokken 20.50.