Nu er de blevet gift

Sus Wilkins og Freja Kirk har sagt ja til hinanden ved et storstilet bryllup i Italien

Kæresteparret sagde ja til hinanden i skønne italien. Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix
Kæresteparret sagde ja til hinanden i skønne italien. Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix

Lørdag var en stor dag for kæresteparret Sus Wilkins og Freja Kirk.

I smukke, landlige omgivelser sagde skuespilleren og sangerinden nemlig ja til hinanden under et luksuriøst bryllup i Toscana i Italien, der har varet flere dage. 

Sus Wilkins var iklædt en smuk, hvid brudekjole, da hun blev givet væk, mens Freja Kirk var iklædt et smart jakkesæt.

Blandt brudepigerne var blandt andre agenten Christina Barré, som er en nær ven af Sus Wilkins.

Til brylluppet deltog flere kendte - heriblandt designeren Søren Le Schmidt, som er en af brudeparrets nære venner. Han havde naturligvis også designet Sus Wilkins brudekjole.

Til brylluppet lagde den danske sanger Xander også vejen forbi og spillede op til dans, og at dømme ud fra de sociale medier blev der festet til den lyse morgen, mens parret også dansede brudevals til den helt store guldmedalje.

Også bryllupskagen var særlig. Det var nemlig dessertkok Christel Pixi, der havde lavet en pavlova spækket med lokale råvarer.

Freja Kirk skal danse sammen med Claudia Rex i 'Vild med dans'. Foto: TV 2/PR/Free
Freja Kirk skal danse sammen med Claudia Rex i 'Vild med dans'. Foto: TV 2/PR/Free
 

Aflyst grundet corona
Parret har været forlovet siden december 2018, hvor Freja Kirk faldt på knæ for Wilkins, da hun gik i land efter at have medvirket i tv-programmet 'Over Atlanten'.

Brylluppet mellem kendis-parret er ligesom så meget andet blevet udskudt på grund af corona, men lørdag 4. september kunne de endelig sige ja til hinanden i Italien ved en fest, der strækker sig over adskillige dage.

Freja Kirk skal i år være med i 'Vild med dans', hvor hun skal danse sammen med danseren Claudia Rex. Det er første gang, at to kvinder sammen skal svinge sig på dansegulvet i det populære program.

- Det er da en ekstra udfording. Nu må vi se, hvordan vi bliver taget imod, har Freja Kirk tidligere fortalt til Ekstra Bladet.

- Men jeg går altså all in på det her. Jeg har ryddet kalenderen hele efteråret. Jeg ser det som en sjov udfordring og en mulighed for en personlig udvikling. Jeg har altid været vild med programmet, men havde aldrig forestillet mig, at det skulle være muligt for mig at betræde det berømte dansegulv, siger hun.

Grundet brylluppet i Italien har Freja Kirk og Claudia Rex måttet tænke kreativt, og derfor begyndte de at træne en anelse før de andre par for at kunne være klar til premieren på 'Vild med dans' fredag 10. september.

Det er ikke kun i forhold til træningstider, at der bliver taget hensyn til dansere og nydansere i 'Vild med dans'. Læs om danse-stjernernes hemmeligt backstage-krav her.