For lidt over en uge siden blev tv-værten Christiane Schaumburg-Müller gift med Daniel Åxman.
Billeder på Instagram fra parrets rådhusbryllup sidste torsdag mere end antydede, at den 41-årige kendis ville tage sin ægtemands navn, præcis som hun gjorde, da hun blev gift med rapperen L.O.C tilbage i 2012.
Den gang smed Christiane Schaumburg-Müller et 'O'Connor efter sit navn efter sin daværende husbond, Liam O'Connor. Og hun har gjort det samme denne gang og hedder nu Christiane Schaumburg-Müller Åxman - eller helt præcis Christiane Margueritte Schaumburg-Müller Åxman, som hendes fulde navn er ifølge det offentlige danske virksomhedsregister.
Det er dog ikke alle, der har fanget, at Christiane nu er fru Åxman.
Torsdag aften var den nygifte tidligere 'Vild med dans'-vært til arrangement på D'Angleterre. På bordkortet stod der 'Christiane Schaumburg-Müller', viser hun på et billedet på Instagram og konstaterer, at der mangler noget.
På næste foto har hun selv tilføjet et 'Åxman' til navnet.
Fru Åxman og forretningsmanden Daniel Åxman blev forlovet for nærmest præcis et år siden.
Dengang delte hun lang række billeder fra en tur til Den Dominikanske Republik, hvor Daniel Åxman friede til hende.
'Turen til Den Dominikanske Republik i vinterferien blev til noget helt særligt,' skrev hun og understregede, at det nu skulle være de to for evigt.
Siden har Christiane Schaumburg-Müller Åxman afsløret, at parret planlagde to bryllupper. Ét stilfærdigt bryllup på rådhuset, som altså nu har fundet sted, og et mere storslået bryllup, som formentlig bliver næste år.
I forbindelse med sidste uges rådhusbryllup indgik parret en ægtepagt. Det fremgår af Tinglysningen.
Der er drama i det engelske kongehus forud for kroningen af kong Charles. Hør om skandalerne i det engelske kongehus i 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app