- Nu er vi kærester

Ann Camilla kendt fra 'Singletown' har fundet kærligheden på ny, og nu har de to gjort det officielt

Ann Camilla kendt fra 'Singletown' har fundet kærligheden på ny. Privatfoto
Ann Camilla kendt fra 'Singletown' har fundet kærligheden på ny. Privatfoto

I slutningen af december meddelte kæresteparret Samira og Ann Camilla, som man over sommeren kunne følge i programmet 'Singletown' på Dplay, at de var gået fra hinanden.

Der er dog ikke gået længe, før lykken atter har tilsmilet en af parterne i det forliste forhold, og forleden fortalte Ann Camilla til Ekstra Bladet, at hun havde fundet kærligheden på ny og var smaskforelsket i en anden kvinde.

På daværende tidspunkt var hun dog ikke klar til at kalde dem kærester helt endnu, mens hun samtidig heller ikke ønskede at fortælle, hvad hendes nye flamme hedder.

Ann Camilla kendt fra 'Singletown' har fundet kærligheden på ny. Privatfoto Danske kendte Kort efter brud: - Jeg er forelsket i en ny kvinde

Det har dog ændret sig nu. Til Ekstra Bladet fortæller 24-årige Ann Camilla nemlig stolt, at hun og kvinden er blevet kærester.

Derfor vil hun nu også gerne fortælle, at hendes udkårne hedder Heidi.

'Vi blev kærester for et par dage siden, 12. januar. Vi havde hygget os hele dagen, spist mad sammen, været i skoven, set film og sent om aften kiggede hun mig dybt i øjnene og spurgte mig så, om jeg ville være hendes - og det sagde jeg selvfølgelig ja til,' skriver Ann Camilla i en besked til Ekstra Bladet.

Hun fortæller samtidig, at Heidi er 29 år og arbejder som selvstændig fysoterapeut.

Ann Camilla og Samira gik fra hinanden efter 'Singletown'. Foto: Discovery Networks
Ann Camilla og Samira gik fra hinanden efter 'Singletown'. Foto: Discovery Networks
 

'Utrolig fantastisk'
Til Ekstra Bladet har Ann Camilla tidligere forklaret, at hun og Heidi har kendt hinanden i et stykke tid, men at det først er nu, at følelserne imellem dem har udviklet sig.

'Vi har mødt hinanden igennem en fælles veninde. Det startet dog ud venskabeligt, hvor vi havde det supersjovt sammen. Efter mit og Samiras brud kyssede vi i fuldskab, og så har vi set hinanden siden,' lød det fra Ann Camilla.

'Hun er en utrolig fantastisk kvinde, som er lyttende, rolig og får mig til at føle mig tryg samt får mig til at føle mig som den vigtigste kvinde. Derudover får hun mig til at grine hele tiden, og jeg smiler konstant i hendes nærvær,' lød det videre.

Ann Camilla er meget glad for, at hun har fundet kærligheden. Privatfoto
Ann Camilla er meget glad for, at hun har fundet kærligheden. Privatfoto
 

Ann Camilla og Samira bor i øjeblikket stadig sammen trods bruddet.

'Jeg er meget hos hende, jeg ser, så Samira har meget lejligheden alene, men når jeg er hjemme i min lejlighed, så hygger jeg mig sammen med Samira. Vi ser film, går ture, spiser sammen og taler om alt imellem himmel og jord - så det er intet problem, at vi stadig bor i sammen,' lyder det fra Ann Camilla, der fortæller, at hun bliver ved med at beholde sin lejlighed i København, når Samira er flyttet ud og har fundet et andet sted at bo.

AC og Samira deltog over sommeren i 'Singletown'. Foto: Janus Nielsen Danske kendte Reality-par splitter op: Bor stadig sammen

Her fortæller Ann-Camilla om sit daværende forhold til kæresten Samira