Nu for fjerde gang

Komikeren Geo er blevet far til fire, efter hans kone mandag fødte en lille pige

Geo kan nu kalde sig far til fire, efter hans kone har født en lille pige ved navn Vega. Foto: Jacob Ehrbahn
Geo kan nu kalde sig far til fire, efter hans kone har født en lille pige ved navn Vega. Foto: Jacob Ehrbahn

Geo er et stort smil.

I et opslag på Instagram fortæller han, at han og konen er blevet forældre til en lille pige, der har fået navnet Vega.

'Engang drømte jeg om at blive optaget i The Mile High Club. Senere frygtede jeg at ende i Klub 27. Og så endte det i stedet med klub 4. Ja, jeg er nu far til fire. I går fødte min søde, smukke kone, lægen fra Aarhus, vores (seneste) lille datter, Vega', skriver Geo til billedet af sig selv med den nybagte guldklump i armene.

Standup-komikeren har ekstra god grund til at smile af titlen som far til fire, idet han slet ikke havde regnet med, at han overhovedet skulle have børn.

'Så når man får et i både 2019, 2020 og 2021 UDOVER hende der Eiffie, jeg fik i 2008, får det mig til at tænke: Hmmm, hvad gik galt i den proces?', lyder det videre.

Ikke denne gang
Geo uddyber samtidig, at børnene Mattis og Saga My, født i henholdsvis 2019 og 2020, er kommet til verden som resultat af fertilitetsbehandling. Det skyldes, at Geos sædkvalitet blev kraftigt ramt som følge af den testikelkræft, som han fik konstateret i 2011.

Den nye familieforøgelse skyldes dog ikke endnu en omgang fertilitetsbehandling, forsikrer Geo.

'Mine mange timers slid på tennisbanen har båret frugt. Jeg har nemlig ikke bare forbedret min serv og topspinsbaghånd (enkelt) - tennis har også gjort mig fertil igen. Så derfor er Vega ikke lavet i et laboratorie, men på en onsdag, da vi ikke havde flere serier at se på Netflix.'

'Så kære Vega, velkommen til verden og så må vi til at kigge efter et større hus og en bus til at komme rundt i,' slutter komikeren opslaget af med at skrive.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Geo, men det har i skrivende stund ikke været muligt.  

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær