Både Birgit Lystager og Sweethearts har lavet versioner af den gamle ørehænger 'Smilende Susie', og samme titel kan man i disse dage putte på Sussi Nielsen.
Det har selvsagt været en svær og hård tid, siden hendes kære mand og musikalske partner, Leo Nielsen, afgik ved døden 18. februar efter længere tids alvorlig sygdom.
Men nu smiler Sussi Nielsen igen.
I et opslag på Instagram stråler sangerinden på et billede, hvortil hun kommer med nogle betragtninger, der signalerer, at humøret er på vej i den helt rigtige retning.
Også Sussi har nemlig bemærket, at vejret er godt for tiden og at foråret nærmer sig:
'Godaften venner. Man kan da kun være glad, når vejret har været så godt de sidste dage', skriver Sussi således.
Hun fortsætter:
'Jeg har lige pludselig mere tid til have og bil. Min lille Reno har længe trængt til en rengøring. I går fik jeg revet græsplæne for grene. Der er forår i luften. Jeg har også fået fugleunger. Knus til alle I søde og dejlige derude', skriver Sussi.
I det hele taget er den karismatiske musiker for alvor i fuld vigør igen - også på landevejen, hvor hun nu spiller uden sin faste eks-makker og husbond Leo.
Da det blev tid til at bære kisten ud til den ventende rustvogn, havde kulden sluppet sit tag, og solen skinnede, da Leo blev båret ud - ikke til orgelmusik og salmesang, men - som han og Sussi selv havde valgt - til tonerne af Leos yndlingssang, Volbeat-hittet 'For evigt'
Både fredag og lørdag skal Sussi således i aktion med sit nye band, der hedder Sussi og drengene.
'Vi glæder os, Sussi og drengene, til på fredag. Så skal vi nemlig spille på Jernkroen i Nibe og på Lørdag på Løgstør Parkhotel
Vi har hørt, at der er udsolgt begge steder', informerede Sussi i går - ligeledes på sin Instagram-profil.
Ekstra Bladet har kontaktet Sussi i forbindelse med artiklen. Hun har givet lov til at benytte opslag og billede, og som hun ganske kort konstaterer i en sms om sine mange sysler i forårsvejret:
- Det har altid hjulpet mig at gøre noget.
Da det blev tid til at bære kisten ud til den ventende rustvogn, havde kulden sluppet sit tag, og solen skinnede, da Leo blev båret ud - ikke til orgelmusik og salmesang, men - som han og Sussi selv havde valgt - til tonerne af Leos yndlingssang, Volbeat-hittet 'For evigt'
Leo fra den ikoniske duo Sussi & Leo har været alvorlig syg. Nu inviterer han Ekstra Bladet indenfor og fortæller om sin sygdom og karriere