Annonce:
Annonce:

Ny millionsucces for 'Årgang 0'-mor

Tøjfirmaet LikeLondon fortsætter med at være en fremragende forretning for Tina Elhauge

Tina Elhauge startede LikeLondon i 2009 - og har siden bygget noget af en forretning op. Foto: Privat
Tina Elhauge startede LikeLondon i 2009 - og har siden bygget noget af en forretning op. Foto: Privat
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Tina Elhauge er for mange bedst kendt som mor til Christian i dokumentarserien 'Årgang 0'.

Ved siden af TV 2-serien har hun dog haft gang i LikeLondon, og det går rigtig godt. Det viser det netop offentliggjorte regnskab fra tøjvirksomheden.

I 2020 havde firmaet en bruttofortjeneste på 14.938.370 kroner - 800.000 kroner mere end året før.

Også overskuddet voksede sidste år. Her lyder det efter skat på 8.649.866 kroner, hvilket er næsten 600.000 mere end i 2019.

'Jeg er virkelig glad for resultatet af 2020, for hold nu op vi fik en forskrækkelse, da corona brød ud,' skriver Tina Elhauge til Ekstra Bladet.

Hun fortæller, at hun var nødt til at foretage ændringer i LikeLondon, da hun ikke kunne rejse, og det heller ikke var muligt at modtage varer fra udlandet som normalt.

Annonce:

'Derfor har 2020 været ekstra hårdt. Vi har arbejdet meget mere for at nå resultatet, og nogle dage føler jeg, at jeg er blevet ti år ældre. Jeg håber snart, vi er tilbage ved det gamle, hvor tingene flyder lettere, og der ikke skal tages så mange hensyn, og tingene ikke ændrer sig hele tiden.'

'Årgang 0'-deltageren Christian Elhauge sammen med sin lillebror, Ludwig (til højre), og storebror, Oscar (til venstre). Familien blev en del af TV 2-programmet i 2008. Foto: Camilla Hey/TV2
'Årgang 0'-deltageren Christian Elhauge sammen med sin lillebror, Ludwig (til højre), og storebror, Oscar (til venstre). Familien blev en del af TV 2-programmet i 2008. Foto: Camilla Hey/TV2

Udbetaler millioner
Stort set hele overskuddet føres over i et holdingselskab, som Tina ejer størstedelen af, mens hendes tre sønner hver ejer en mindre del.

Her udbetales 3.900.000 kroner i udbytte, men det er der også råd til efter flere års succes.

I holdingselskabet har familien nu en egenkapital på 27.407.252 kroner.

Påvirket af corona

LikeLondon er udelukkende en webshop, og derfor kunne man tro, at coronapandemien og nedlukningen af de fysiske butikker kun har været en fordel for netbutikkerne.

Sådan er det dog ikke helt, mener Tina Elhauge, der dog indrømmer, at de har haft det nemmere end de fysiske tøjbutikker.

'Der er ingen tvivl om, at alle os, der har en onlinebutik, har været heldige i coronaperioden. Det er og har været forfærdelig for rigtig mange, og jeg føler virkelig med dem. Det har været en stor udfordring at have en tøjbutik, fordi corona har ændret forbrugerens vaner,' skriver hun og fortsætter:

'For eksempel skulle de ikke have alle de kjoler, vi havde købt ind til konfirmationer og alle forårets fester eller festkjoler til jul og nytår. Det havde vi jo købt ind til i 2019 og starten af 2020. Så vi har måttet være kreative og udvikle produkter, som kunderne kunne bruge for eksempel på arbejde derhjemme - og generelt tøj, som kunne bruges i fritiden og udendørstøj.'

'Vi har været hurtige til at omstille vores forretning, og det har været årsag til, at vi har kunne lave det flotte resultat. Når folk hører, man har en online-tøjbutik, er deres første kommentar: 'Nå, så har du vækstet med 50 procent eller noget i den stil', men det tror jeg ikke er blevet virkelighed for mange store tøjvirksomheder på nettet,' slår hun fast.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Speederen i bund

Det er en stor tilfredshed, Tina Elhauge sidder med, når hun kigger på sin virksomhed.

'Jeg er selvfølgelig utrolig glad for resultatet gennem de sidste mange år. Det har været meget spændende - og ikke lige hvad jeg havde forestillet mig, da jeg startede i 2009,' skriver hun og fortsætter:

Annonce:

'Det er godt, at man er total udvidende om, hvor meget man skal igennem, når man beslutter sig for at blive selvstændig. Havde jeg vidst i 2009, hvor meget jeg skulle igennem med alt muligt, så havde jeg da tøvet en del. Men man vokser jo heldigvis med opgaven, og alt skal ikke løses på én dag. Det er en løbende proces, og den er stadig i gang.'

Tina fortæller, at de fine resultater giver en ro, men samtidig også et større pres.

'For jeg vil jo gerne gøre det bedre hele tiden og opnå et endnu bedre resultat. Så den værste konkurrent er nok mig selv, for jeg ved, at jeg ikke behøver at arbejde så meget. Men sådan tænker man ikke, når man først har en virksomhed. Det er hele tiden speederen i bund, for ellers kommer der nogle og overhaler en,' skriver hun.

Tina Elhauge fik i løbet af året hjælp af sin mand og sine børn. Her af sønnerne Christian og Ludwig. Foto: Privat
Tina Elhauge fik i løbet af året hjælp af sin mand og sine børn. Her af sønnerne Christian og Ludwig. Foto: Privat
 

Forventer vækst
'Årgang 0'-moren regner med endnu større omsætning i det igangværende år.

'Mine forventninger til 2021 er ret gode, sagt med forbehold. Vi sidder hele tiden på lur, føler jeg, og mærker efter, om vi går i den rigtige retning.'

'Jeg regner med en stigning i omsætningen i 2021. Om resultatet bliver bedre end 2020? Det håber jeg. Det afhænger meget af, om vi kan gøre det lige så godt 'behind the scenes', som vi har gjort de sidste tre år,' skriver Tina.  

Brexit forstyrrede

Som navnet LikeLondon antyder, har kollektionerne tidligere været hentet hjem fra engelske leverandører. Efter brexit er det dog noget, der gør det mere besværligt at handle med Storbritannien, og det har Like London taget konsekvensen af.

hjemmesiden fremgår det nu, at kollektionerne bliver indkøbt fra hele Europa i stedet for kun af engelske leverandører, som det i tidligere år har fremgået. Tina Elhauge frygter dog ikke Brexit på længere sigt.

'Det er klart, at det har påvirket min forretning med brexit. Det eneste positive ved det er, at det tog dem 100 år om at blive enige, og i den periode har jeg kunnet omstille min forretning, så den ikke på sigt får betydning. Men det er da endnu en ting, som har skabt forstyrrelser i 2020,' skriver Tina og uddyber:

'Da man i 2016 luftede brexit, begyndte jeg allerede at udvide sortimentet fra blandt andet Paris. Det er klart, det var en usikkerhed, for ingen vidste på daværende tidspunkt helt, hvad det ville komme til at betyde. Men samarbejdet med England har fra starten været hovedingrediens, så det har jeg fastholdt, dog ikke i samme omfang som tidligere.'

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Danmark skylder ikke Grønland noget
Annonce:
Annonce:

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

Annonce:
Annonce: