Fie Laursen er endnu engang havnet i vælten.
Det sker, efter at den 24-årige blogger og influencer, som har over 300.000 følgere på Instagram, er begyndt at reklamere for pornografisk indhold på sin Instagram-profil.
Det har skabt røre på de sociale medier, hvor flere påpeger, at det er 'uetisk', 'for meget' og 'over stregen', at Fie Laursen, der har tusindvis af unge følgere, opfordrer til, at man betaler for at få adgang til hendes pornografiske materiale - blandt andet sexvideoer og nøgenbilleder, som hun deler på platformen OnlyFans, og som hendes følgere i øjeblikket kan få adgang til ved at betale 32 kroner.
Ekstra Bladet har set indholdet på OnlyFans, som indbefatter pornografiske billeder og videoer, hvor Fie Laursen udfører seksuelle handlinger.
Du kan se Fie Laursens reklame for OnlyFans herunder:
Den slags deling og reklame for seksuelt indhold er direkte imod reglerne hos Facebook, der ejer Instagram.
Det fremgår på sidens 'Fælles retningslinjer' for brugen af deres sociale medier:
Reklamerer for sugardating-side: Nu benægter han alt
'Vi mangler lovgivning'
Til Ekstra Bladet fortæller Ask Hesby Krogh, der er næstformand i foreningen Digitalt Ansvar, at der burde komme mere klar lovgivning omkring, hvad influencere må reklamere for på sociale medier.
- Der er jo tale om gråzone prostitution, og det kan være et stort problem, for det kan have indvirkning på mange unge, der følger med. Derfor er det her - og Fie Laursen - med til at skabe en diskussion om, hvad vi kan tillade os på nettet, og det er positivt. Der mangler klare retningslinjer på området, og det er ikke nok, at de sociale medier har deres retningslinjer. Der skal lovgivning til, siger han til Ekstra Bladet og fortsætter:
- Det er jo grotesk, at der ikke er klokkeklare regler for det her. Det er virkelig problematisk, hvis man som forælder kan se sine børn forsvinde ind i denne her verden, hvor det er Det Vilde Vesten. Meget af det, Fie for eksempel gør, er jo ikke ulovligt, men det kalder på mere lovgivning på området.
Skal beskytte begge parter
Ask Hesby Krogh kalder på lovgivning, der både beskytter influenceren - for eksempel Fie Laursen - og de mange følgere, der følger med i influencernes liv.
- De her rammer skal beskytte begge parter. Hvis du er et ungt menneske og gør dig som socialt fænomen, skal der være beskyttelse for dig også. For når man er ung, er lettjente penge altid lækre, og der er mange, der falder i, og gerne vil lave lettjente penge - for eksempel ved at reklamere for noget som det her (OnlyFans, red.), siger han og fortsætter:
- Samtidig skal der være en sikkerhed for de mange følgere, der følger med og bliver disponeret for indholdet, og det er der ikke lige nu. En platform som Instagram, der er en af de helt store spillere, regulerer sig selv, og det er ikke holdbart. Der bliver delt dybt ulovligt materiale sådan nogle steder. Eksempelvis selvskadende og andet ulovligt indhold, og det er problematisk.
Efter voldsom kritik: - Ikke mit problem
Glæder sig over udmelding
Derfor byder Ask Hesby Krogh det også velkomment, at regeringen for nylig har meldt ud, at der skal være flere regler for influencere, og hvad de må reklamere for på de sociale medier.
- Der skal være særregler for influencere. Det er jo et kæmpe marked, og influencerne er nærmest et medie i sig selv, fordi de har så mange følgere. Det er tid til at kigge på det med friske øjne. Jeg synes, det er godt, at regeringen har meldt ud, at de vil kigge på det. Det ville være dejligt, hvis der skete noget på den front.
Fie Laursen er flere gange tidligere havnet i vælten i medierne. Senest fordi hun reklamerede for sugardating på sin Instragram-profil og dermed til en masse unge mennesker under 18 år. I kølvandet på den debat kaldte flere politikere på mere klare regler for, hvad influencere må reklamere for på sociale medier, og regeringen lovede at se på reglerne. Det er endnu ikke sket.
Boris Laursen lagt for had: - Det er som kokain det her
Ekstra Bladet har forsøgt at få en uddybende kommentar fra kommunikationschef hos Facebook i Norden, Peter Münster, men det har i skrivende stund ikke været muligt.
Ekstra Bladet har desuden forsøgt at få en kommentar fra Red Barnet og Børns Vilkår, men grundet ferie har de ikke kunnet stille op med en ekspert.