Ny Tinderbox-ballade: Dropper værter en uge før festivalen

Peter Falktoft og Felix Smith er pludselig pillet af plakaten som værter ved årets Tinderbox-festival

Sidste år var Felix Smith og Peter Falktoft værter på Tinderbox. Det skulle de også have været i år. Men det skal de så ikke alligevel. (Foto: Anthon Unger)
Sidste år var Felix Smith og Peter Falktoft værter på Tinderbox. Det skulle de også have været i år. Men det skal de så ikke alligevel. (Foto: Anthon Unger)

Se og Hør er ikke velkomne på årets udgave af den fynske festival, Tinderbox.

Se og Hør i konflikt med stor musikfestival

Det er Felix Smith og Peter Falktoft åbenbart heller ikke længere. De to tv-værter var ellers igen i år hyret som konferenciers på den nye festival, der kun har et enkelt år på bagen.

Men torsdag aften kom det pludselig frem, at der Smith og Falktoft er pillet af plakaten. Det meddelte festivalen på deres Facebook-side.

Til dr.dk skriver pressetalsmand for Tinderbox, Morten Hopballe, i en sms, at Felix Smith og Peter Falktoft blevet forhindret i at deltage i Tinderbox.

- Vi har ikke kunnet blive enige om forholdene. Hvad det mere konkret drejer sig om, er en sag mellem Tinderbox og Peter og Felix, men der er ikke noget drama i det, skriver han.

Tinderbox røber stort rocknavn

Som Facebook-opslaget fortæller, skal skuespiller Brian Lykke og komiker Uffe Holm overtage værtsjobbet på Tinderbox, der starter torsdag i næste uge.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar til, hvorfor Tinderbox skifter værter bare en uge før festivalen starter.

Tinderbox: Kejserens nye klæder