Stærk kaffe og så sæbe op i numsen.
Så kører det for Odd’set Janni med efter navnet Ree, der i går havde premiere på en ny blog sammen med journalisten og kommentatoren Ditte Okman.
2girls.dk, lyder adressen, hvor man kan opleve de to damer for fuld udblæsning og fuldstændig se bort fra ethvert tabu.
’De lover, der ikke vi blive spist afføring – men de garanterer, der vil blive talt om det’, som der stod i indbydelsen til en lille seance på et fint hotel på Rådhuspladsen, hvor bloggen blev holdt over ilden for den farverige skare, der var til stede.
Bloggen vil i hovedsagen bestå af hverdags-betragtninger fra Ditte og Janni, som de så kommenterer på hver især.
Uden at spare på grovfilen, plathederne – og det gode humør, lover de.
Men der vil også være diverse video-indslag at finde på adressen – nogle af dem ligger allerede på sitet.
’Renset’ fra morgenstunden
Bl.a. den om Janni Rees toiletvaner, som åbenbart kræver lidt ekstra pleje for at fungerer tilfredsstillende, så hun er helt ’renset’ fra morgenstunden.
Tricket består i at pumpe lidt – for hende – børnesæbe op i nummeren, og når det så kombineres med stærk kaffe, så er gevinsten stensikker.
Efter frygtet kidnapning: Janni mere på vagt
– Er det ikke rigtigt, skat?, spørger hun gemalen Karsten Ree, der også medvirker i indslaget.
– Jo, men det virker ikke på mig, lyder svaret fra milliardæren, der iøvrigt brokker sig over alt det toiletpapir, fruen bruger.
Det koster jo penge. Hendes sæbe hører også til i den dyre ende - dog næppe den til numsen. Karsten klarer sig derimod med de små sæbestykker, han napper på hotellerne, når de rejser.
Karsten skød hunden
Karsten Ree er også hovedperson i en anden video på bloggen, selvom han slet ikke var fysisk til stede ved optagelsen.
Men Janni fortæller glad og fro Ditte om dengang, Karsten Ree skød sin egen hund, en stor schæfer, som altid viste ham den største hengivenhed.
Men den var begyndt at nappe svigermor i røven, og den så også mistænksom på babyer, når de var i huset.
Karsten Ree i smertehelvede: Gør ondt at sove
Karsten så ingen anden udvej end at aflive den. Han slæbte den ned for enden af haven, så den dybt i øjnene – og trykkede på aftrækkeren.
– Hvorfor gik han ikke til dyrlæge og fik den aflivet med en sprøjte, spørger Ditte Okman lettere rystet.
– Det var for dyrt, mente Karsten, svarer Janni.
Janni og Ditte mødte hinanden først gang til en premiere for 10 år siden. Senere har de lavet radio sammen – og nu står den altså sideløbende også på en blog, som d’damer lover nok skal blive ret så festlig.
Starten forekommer i hvert fald lovende.