Opereret i kraniet

Philip May har i flere år haft en granatsplint i kraniet. Nu har han fået den opereret ud

Hør meget mere til Philip Mays oplevelser under og efter krigen i videoen, hvor han fortæller om de traumebehandlinger, han gennemgår, og hvordan det har været at fortælle omverden om sin mest sårbare side. Redigering: Henrik Houlberg

Realitystjernen Philip May har tidligere fortalt om sin traumatiske fortid under sin udsendelse til Afghanistan, hvor han har kastet håndgranater og er blevet dybt traumatiseret af at skyde med de selvsamme typer våben, der har slået hans venner ihjel.

Nu er han nået til et punkt i sin rejse, hvor han er klar til lukke kapitler fra fortiden og se fremad.

Derfor har han taget den beslutning at få opereret fragmentet, han fik i baghovedet under sin udsendelse, ud. Det skriver han på sin Instagram.

TV-deltager blev hentet i ambulance

Da Ekstra Bladet fanger Philip May over telefonen, har han stadig ondt i hovedet og kan derfor kun knytte en kort kommentar til operationen.

- Da vi lavede ‘Krigens Reality’, var vi ude at få tjekket mit baghoved, hvor vi fandt fragmentet. Jeg stod lidt i den situation, at hvis jeg skulle MR-scannes, så kunne jeg ikke, fordi jeg havde denne her magnetisme i baghovedet, og derfor skulle den fjernes, siger Philip May.

Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto

Den skal bruges som hyldest
Philip May har i mange år levet med granatsplinten. Derfor følte han også, at den var blevet en del af ham. Men med tanke på, at det ikke var muligt at MR-scannes, blev der ikke sat spørgsmålstegn ved, at den skulle fjernes.

Det var et forholdsvis ukompliceret indgreb, der gik som forventet, fortæller han.

- Jeg havde valget mellem narkose eller uden, og jeg tog den uden narkose. Det tog en halv times tid, hvor de gik ind til kraniet og skar den ud. Det var ukompliceret, men stadig i hovedet, så det var nok mere på det følelsesmæssige plan, at jeg var påvirket, siger Philip May.

Fans i svime: 'Jeg græder'

Selvom Philip May nu er glad for, at fragmentet er væk, og operationen er gået godt, sidder han stadigvæk tilbage med en ambivalent følelse.

- Det betød jo meget for dig, da det er et fragment, der symboliserer, hvad der skete med dine soldaterkammerater. Hvad skal der ske med det nu?

- Det fragment var med til at slå mine kammerater ihjel, men jeg har det stadig tæt på mig, og det står på bordet lige nu. Det er noget, der skal bruges til at hylde dem på en eller anden måde. Om det så bliver som et smykke eller andet, hvor jeg kan få placeret oplevelsen et godt sted. Jeg skal ikke have det helt tæt på mig, det bliver for underligt og virkeligt, siger Philip May.