Opløst i tårer: - Den bedste nyhed i ti år

Line Hoffmeyer, der er hjerteopereret, jubler over et nyt forskningsresultat fra Maryland

Hjerteopererede som Line Hoffmeyer lever i gennemsnit ti år med et ny menneskehjerte. Det fortæller Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen til Ekstra Bladet. Foto: Tariq Mikkel Khan
Hjerteopererede som Line Hoffmeyer lever i gennemsnit ti år med et ny menneskehjerte. Det fortæller Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen til Ekstra Bladet. Foto: Tariq Mikkel Khan
Følg Danske kendte

'Den bedste nyhed, jeg har hørt i ti år.'

Sådan åbner hjerteopererede Line Hoffmeyer sit Instagram-opslag, hvor hun i stor begejstring deler nyheden om, at et svinehjerte med succes er blevet implementeret i et menneske.

'Før jeg havde forstået det helt, holdt jeg ind til siden, græd som en stukken gris og skrev til min familie. I Maryland har man for første gang nogensinde opereret et hjerte fra en gris ind i et menneske, og indtil videre har patienten overlevet tre dage,' skriver en glad Line Hoffmeyer i sit Instagram-opslag.

Banebrydende videnskab
Lægerne fra University of Maryland i USA har genmodificeret et svinehjerte. Et gen, der producerer et særligt sukkerstof, er blevet fjernet, og dermed er det lykkedes at implementere det i patienten - 65-årige David Bennett.

Han er tidligere blevet erklæret uegnet til at modtage et organ fra et andet menneske.

'Selv hvis det første, andet eller tredje forsøg med grisehjerte ikke virker endnu, så ved jeg, at videnskaben udvikler sig så hurtigt, når først man er gået i gang med at prøve den slags af. Det er et håb, jeg her et par timer senere ikke helt har fattet,' skriver Line Hoffmeyer videre.

Håb for mange patienter
Line Hoffmeyer har tidligere fortalt Ekstra Bladet om den hjertetransplantation, hun fik foretaget i 2012. Her fortalte hun, at hun forventede at leve mellem 15-25 år endnu.

Til Ekstra Bladet fortæller Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen, at gennemsnitslevetiden med et nyt hjerte er ti år.

'Det afhænger naturligvis af alder og generel sundhedstilstand, men ti år er cirka gennemsnittet,' oplyser han gennem en sms fra Hjerteforeningen.

Til Ritzau har han fortalt, at han ser store perspektiver i de nye resultater fra Maryland.

'Det er noget, der giver virkelig, virkelig store perspektiver og håb for mange patienter, som sidder på en transplationsliste og måske har en meget svær prognose, hvis de ikke får et nye hjerte,' lyder det fra Gunnar Gislason, der fortsætter:

'Det kan godt blive et alternativ, når vi ikke har et menneskehjerte.'

Lige nu er det langtfra alle, der kan få et nyt hjerte.

Ved udgangen af 2021 var der således 16 patienter, der stod på venteliste til et hjerte, hvilket er det højeste tal siden 2016. Det fremgår af tal fra Dansk Center for Organdonation.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Line Hoffmeyer, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.