Tv-parret Cecilie Harder og Claes Lanng, der fandt kærligheden, da de begge deltog i 'Ex on the Beach', men siden gik fra hinanden, har atter fundet melodien.
På Facebook afslører de nemlig, at de har fundet sammen igen, efter de ad flere omgange har været gået fra hinanden med stort drama til følge.
- Vi har aftalt, at jeg ikke udtaler mig mere, før Claes gør det. Indtil da holder vi detaljerne for os selv. Men det har været under opsejling i noget tid, og nu gik det bare ikke mere, sagde Cecilie Harder til Ekstra Bladet i forbindelse med bruddet og fortalte, at hun ikke troede, de to nogensinde ville finde sammen igen.
Kærligheden brast: Dansk tv-par går fra hinanden
Sammen igen-igen
Over for Ekstra Bladet bekræfter parret dog, at de har lagt deres uoverenstemmelser bag sig og derfor nu atter kalder sig for kærester.
- Der har været så meget bøvl før, da vi var sammen, hvor drama kom ud i medierne, så derfor har vi holdt lidt igen med at sige noget, fordi vi selv lige skulle finde ud af, om det ville fungere for os, men vi har faktisk været sammen i noget tid, siger Claes Lanng til Ekstra Bladet.
- Jeg er ikke interesseret i det her drama, eller at vores følgere dømmer os, fordi vi er sammen igen, så derfor har vi holdt igen.
Realitybabe har taget kæmpe beslutning: 80 procent skal væk
Bor sammen
Ifølge Claes Lanng har de dannet par i et par måneder og har også i en periode boet sammen.
- Vi har boet sammen et godt stykke tid, og jeg er flyttet fra Randers, hvor jeg boede, til Skive. Her har vi brugt noget tid på at finde ud af, om det ville gå at bo sammen, og det har det gjort, så nu skal vi snart flytte til et nyt sted i Skive - sammen, siger Claes.
Han fortæller, at det går rigtig godt med ham og Cecilie, og at de tror på, at forholdet denne gang kan holde.
- Vi har begge to haft tid til at arbejde på os selv og blive klogere på, hvorfor det ikke fungerede, og hvad vi skulle gøre for at få det til at fungere. Vi ville begge gerne vise hinanden, at vi er bedre, end vi har været før, siger han og fortsætter:
- Det er gået rigtig godt, og Cecilie har været god til at støtte mig i den her tid, hvor mine jobs jo er lukket ned, fordi nattelivet er lukket ned, siger Claes Lanng, der arbejder som dj.
- Så vi er rigtig glade, og vi tror på, at det vil fungere denne gang.