Overrasket Peter Ingemann: - Folk er aggressive

At køre rundt på de københavnske cykelstier er ikke altid lige behageligt, mener Peter Ingemann

Peter Ingemann er i øjeblikket aktuel i TV2-programmet 'Ingemann og hovedstaden'. Foto: Ritzau/Scanpix Michael Hansen
Peter Ingemann er i øjeblikket aktuel i TV2-programmet 'Ingemann og hovedstaden'. Foto: Ritzau/Scanpix Michael Hansen

I øjeblikket er tv-værten Peter Ingemann aktuel i TV2-programmet 'Ingemann og hovedstaden', hvor han kører rundt i København på sin røde Puch Monza.

Programmet er en efterfølger til hans populære reportage-serie 'Ingemann og Vestkysten' fra 2019, og ifølge Peter Ingemann er der lidt af en forskel på at køre rundt i hovedstaden sammenlignet med den jyske vestkyst.

- Jeg er superglad for København, og vi har en dejlig og smuk hovedstad. Men når jeg kører på knallert med 30 kilometer i timen, skal jeg jo op på cykelstien, og den måde folk agerer på i København, trafikken i det hele taget, det er ikke særlig behageligt. Det går hurtigt, folk er meget aggressive over for hinanden og har en meget kort lunte. Dét oplevede jeg ikke på Vestkysten, vil jeg godt lige sige, griner han og fortsætter:

- Så hvis der er et lille minus ved hovedstaden, er det, at folk ikke er så gode til at gøre plads til alle. Folk skal lige slappe lidt af og få skuldrene ned. I det 'mørke' Jylland er der mere tolerance, end man oplever på cykelstierne i København. Det vil nok overraske nogen.

Speciel gave til Ingemann: Nøgenvideo fra 'Løvens hule'-profil

Peter Ingemann bor til dagligt ved Silkeborg sammen med sin kone, Trine. Foto: Anthon Unger
Peter Ingemann bor til dagligt ved Silkeborg sammen med sin kone, Trine. Foto: Anthon Unger

Raser igen: - Lort og lagkage

Peter Ingemann slår desuden fast, at der for ham personligt har været en stor forskel ved optagelserne på de to programmer.

- Vestkyst-turen var noget, jeg ville have gjort som 15-årig, og der lå en masse barndomsminder i turen. Det er omvendt i København, da jeg ikke har så stort forhold til byen. Det er der, jeg har min arbejdsplads og kan lide at komme som turist, men det er også det fede, fordi at det så kommer til at handle om 'en fremmed kommer til byen'. Så de to program-serier er meget forskellige.

'Ingemann og hovedstaden' sendes tirsdag på TV 2.

'3 x Beliggenhed'-vært: Her er mine bedste råd til køb af bolig