Otte kendte danskere har slået sig sammen i fire par, som skal forsøge at gemme sig for en række erfarne efterforskere.
Det er konceptet i realityprogrammet 'Jaget vildt', hvis fjerde sæson sendes på Kanal 5 og på streamingtjenesten discovery+ senere i 2023.
Det første par på flugt i den kommende sæson er TV 2's vejrvært Sara Maria Mærkedahl og hendes kæreste, skuespilleren Nicolaj Kopernikus, annoncerer mediegiganten Warner Bros. Discovery.
Allerede i november fik man et hint om, at det forelskede kendispar skulle være med i 'Jaget vildt'.
Som det ses herunder, florerede der på det tidspunkt en række plakater på sociale medier, hvor Sara og Nicolaj var 'efterlyst'.
Nu ved vi med sikkerhed hvorfor.
De to overraskede i februar 2022 ved at stå frem som kærester trods en aldersforskel på 13 år.
I december i fjor kom det så frem, at kendisparret tog et stort skridt ved at flytte sammen.
I den forbindelse kastede de 9,5 mio. kroner efter deres nye fælles hjem på Østerbro i København, selv om de ikke engang havde været sammen i et år.
Har angst
De fandt sammen efter længere tid som venner, og han har spillet en positiv rolle i forhold til Sara Marias angst, som vejrværten tidligere har været meget åben omkring:
- Han er god for mig. Men han er ikke min redning. Jeg kan godt passe på mig selv. Jeg er superstærk. Og jeg er glad, udadvendt og positiv (...) Nicolaj forstår godt min angst, men han ejer den ikke selv, og det er heller ikke sådan, at han går og tænker på den eller er bange for, at den pludselig kommer for fuld udblæsning, har Sara Maria Franch-Mærkedahl udtalt i SØNDAG, og fortsatte i samme citat:
- Vi har den samme lette livsenergi og glæde. Vi supplerer hinanden godt og giver hinanden plads til at være dem, vi er.
Nu skal de altså supplere hinanden på flugt fra 'ordensmagten'.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Bubber var i swingerklub da han optog tv-programmet 'Danmark ifølge Bubber'. Hør ham fortælle om den oplelvelse i 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app