Påskebaby ankommet

Petra Nagel og kæresten Asbjørn Munk er blevet forældre igen. Sammen har parret også sønnen Pelle Emil

Petra Nagel og kæresten Asbjørn Munk gemte på en sød hemmelighed, da de toppede op på den røde løber til Zulu Comedy Galla i Operaen tilbage i august. For måneden efter afslørede parret nemlig på Instagram, at de ventede deres andet barn. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Petra Nagel og kæresten Asbjørn Munk gemte på en sød hemmelighed, da de toppede op på den røde løber til Zulu Comedy Galla i Operaen tilbage i august. For måneden efter afslørede parret nemlig på Instagram, at de ventede deres andet barn. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

TV2-seere må den kommende tid undvære Petra Nagel på skærmen.

Den populære tv-vært er nemlig blevet mor igen.

Det afslører hun på Instagram, hvor hun har delt et billede af den lille ny og storebror Pelle Emil.

Dansk tv-vært jubler over stor nyhed

Sammen med sin forlovede, Asbjørn Munk, har 37-årige Petra Nagel nemlig også sønnen Pelle Emil, som kom til verden i foråret 2018.

Den graviditet delte hun med tv-seerne i DR3-programmet 'Petra får en baby'.

Også selve fødslen blev foreviget foran rullende kameraer.

- Jeg havde frygtet alt muligt. Jeg ved ikke, hvad jeg præcist havde frygtet, men jeg havde nok tænkt, at det ville blive sindssygt, og jeg ville blive skør og sur på Asbjørn hele tiden.

- Men sådan har det faktisk overhovedet ikke været, sagde Petra Nagel til Ritzau på den røde løber til Zulu Awards tilbage i 2018, da hun ventede Pelle Emil.

Kæmpe kaos på TV2: Nu reagerer værterne

Petra Nagel var gennem en årrække ansat på Danmarks Radio, men skiftede i sommeren 2019 til TV2 for at lave aktualitetsprogrammet 'Go' Aften Live'.

Til Ekstra Bladet fortæller Petra Nagels manager, Line Breinholt, at tv-værten har født en lille pige, og at de alle tre har det rigtig godt.

De har dog ikke yderligere kommentarer til fødslen.

TV2-vært i drama: Flambering gik helt galt