'Paradise'-deltager: - Det er dejligt at have kontrol

'Paradise Hotel'-Sarah er glad for endelig at kunne få lov til at styre spillet

Sarah blev mildest talt ikke glad, da Lenny ikke vidste, hvem hun var på den røde løber. Video: Lars Sejr

Der er ikke mange afsnit tilbage af dette års 'Paradise Hotel' og efter Silke i onsdagens afsnit tabte i en dyst mod Sarah og måtte forlade hotellet, har det sat Sarah i en hel ny position på hotellet.

I torsdagens afsnit af 'Paradise Hotel' er pigerne i overtal, hvilket betyder, at drengene nu er i fare for at ryge hjem.

Der er særlig rift om en enkel pige inde på hotellet.

Tre ud af de fire resterende drenge på hotellet er nemlig alle interesseret i at danne par med Sarah.

Udskyder brylluppet

Det gælder henholdsvis Daniel, der er Sarahs nuværende partner. Marco, der er solo, men også Jonas, der danner par med Emilie.

- Jeg forstår godt, at de gerne vil slå mig, siger Sarah til Ekstra Bladet.

- Det er dejligt at have kontrol, og at det ikke altid er drengene, der skal styre det hele. Det er fedt, at pigerne har magten. Jeg føler mig på toppen, siger Sarah.

Aktuel på DR: Her har du set ham før

I onsdagens afsnit af 'Paradise Hotel' var det Sarahs skyld, at hendes bedste veninde Silke måtte gå planken ud og forlade hotellet.

 - Jeg vidste jeg ville stå meget bedre inde på hotellet, når Silke røg ud. Nu er jeg jo den stærkeste derinde, siger Sarah.

- Det var rart, at hun røg, men også træls, fordi hun var den pige, jeg snakkede bedst med inde på hotellet, siger Sarah og forsætter:

- Vi har det mega godt sammen i dag. Silke og jeg har samme holdning og kunne sagtens skelne mellem det personlige og spillet.