'Paradise'-deltager: - Jeg er meget forelsket

Trine Skjollander fra 'Paradise Hotel' har fundet kærligheden

Trine Skjollander kan smile stort for tiden over at have fundet kærligheden. Foto: Mogens Flindt
Trine Skjollander kan smile stort for tiden over at have fundet kærligheden. Foto: Mogens Flindt

I den seneste sæson af 'Paradise Hotel' måtte en rasende Trine Skjollander se sig slået af ekskæresten Mathias Hjort, der smed hende ud efter et ganske kort ophold til fordel for deltageren Jasmin.

Men nu har Trine igen en hel del at smile af.

Til Se og Hør kan hun nemlig fortælle, at hun har fået en kæreste.

Da Ekstra Bladet fanger Trine Skjollander over telefonen, er hendes glæde da heller ikke til at tage fejl af.

- Jeg har det bare megagodt. Det er så dejligt, siger hun om forholdet til sin udkårne, den 35-årige selvstændige murer Stefan.

- Er du smaskforelsket?

- Ja. Jeg er meget forelsket.

Trine Skjollander på den røde løber til Reality Awards tidligere på sommeren. Foto: Anthon Unger
Trine Skjollander på den røde løber til Reality Awards tidligere på sommeren. Foto: Anthon Unger

Hun fortæller, at de to mødte hinanden nytårsaften og nåede at se hinanden i to uger, før Trine skulle af sted for at optage 'Paradise Hotel'.

- Jeg måtte ikke fortælle ham, at jeg skulle af sted, men det valgte jeg at gøre alligevel, fordi jeg stolede på ham. Men jeg sagde, at jeg ikke ville holde mig tilbage, og han ville heller ikke holde sig tilbage herhjemme, siger hun og fortsætter:

- Det var hårdt for os begge to, og jeg var da også lidt splittet. Men han skulle være derhjemme og kunne ikke lave noget, så det var nok hårdest for ham.

Mødtes før 'Paradise'
Da Trine måtte tjekke ud af hotellet, var det da også med blandede følelser.

- Jeg glædede mig faktisk lidt til, at jeg skulle hjem til ham, siger hun.

Siden er de gået langsomt frem, og de to forelskede står dog ikke over for flere store skridt i forholdet lige foreløbig.

- Jeg har holdt lidt lav profil, fordi jeg selv ville være helt sikker. Men jeg føler, at det kommer til at holde i lang tid, og derfor synes jeg også, at folk skal vide det.

- Vi tager det stille og roligt. Nu er vi blevet enige om, at vi er kærester, og det er rigtig dejligt. Og så kunne vi godt have lyst til at tage ud og rejse sammen og opleve nogle ting sammen. Vi er begge sådan nogle, der godt kan lide festlige ferier, hvor man kan danse og få nogle drinks og nyde livet. Så det er de næste store planer, vi har, siger Trine.

Den nye sæson af 'Paradise Hotel' er lige på trapperne, og kan fra 21. september ses på Viaplay.

Mød det nye cast her.