Annonce:
Annonce:

'Paradise'-kærester flytter sammen: Kælegris og børn

Opgavefordelingen er klar i det lille hjem, mens Philip May muligvis snart skal igennem en større operation for at komme sine knæproblemer til livs

Det forelskede par er klar til næste etape i forholdet, der i første omgang byder på fælles lejlighed og måske senere en kælegris. Foto: ANTHON UNGER
Det forelskede par er klar til næste etape i forholdet, der i første omgang byder på fælles lejlighed og måske senere en kælegris. Foto: ANTHON UNGER
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Philip May og Simone Hvenegaard var den helt store kærlighedshistorie i årets ’Paradise Hotel’, hvor de fandt hinanden og fik titlen ’Paradise-kærester’ – en titel, der efter hjemkomsten blev byttet ud med status af rigtige kærester.

De stod således frem og bekræftede forholdet i februar, og nu er de flyttet sammen i en toværelses lejlighed i Slagelse, hvor Simone har familie og studie.

- Jeg er så småt i gang med at flytte mine ting og har stadig en måneds tids opsigelse på min lejlighed i København, men jeg er næsten hernede i hendes lejlighed hver dag, siger Philip May til Ekstra Bladet.

Se videoen: Populær paradiso slås med svensk specialitet

Han fortæller, at det er gået godt trods den store omvæltning, det trods alt er at slå teltpælene sammen.

Annonce:

- Vi kan godt få tingene til at fungere. Jeg laver mad, og hun gør rent, og sådan fungerer det fint. Vi starter med en lejlighed og tager den så derfra. I stedet for at bo langt væk fra hinanden, så kan vi begynde at kigge på hund eller en kælegris og senere hen børn, griner han.

- Det er jo også et stort skridt at bo sammen?

- Ja, men vi er gode til at give hinanden plads. Hvis hun skal være sammen med sine veninder, så giver jeg hende plads og omvendt, hvis jeg skal være sammen med mine venner. Selvom vi er sammen meget, så føler jeg virkelig, at det går godt. Vi kan altid gøgle og har det sjovt. Det er ligesom at hænge ud sammen med sin bedste ven hele dagen, forklarer han.

Se det sjove interview med Philip, da han bekendtgør forholdet til Simone.

Festbomben Philip May er altså havnet i Slagelse, og det har én ulempe. Det er et stykke vej fra hovedstaden, men det kan han dog sagtens leve med.

Annonce:

- Der er lidt langt til København, men det klarer jeg sgu. Det er kun en time, hvis jeg skal ind til byen, og der er sgu alt, som man har brug for, i Slagelse. Der er en Fakta og en Fitness World, så behøver jeg ikke mere, siger han.

Efter sejren i 'Paradise Hotel': Nu luftes baby-planerne

Philip May har for tiden masser af fritid. Han smadrede sit knæ, da han hoppede ud fra scenen til forpremieren på årets ’Paradise Hotel’, og siden februar har det derfor voldt ham problemer. Han har måtte sætte uddannelsen til VVS-installatør på pause, og nu skal han måske snart igennem endnu en voldsom operation.

- Mit knæ har det stadigvæk ikke så godt, så jeg er gået i monster genoptræning, og så skal jeg finde ud af, om jeg kan komme tilbage til VVS-branchen, eller om jeg skal søge helt nye veje. Jeg var på hospitalet for ikke så lang tid siden, og jeg skal måske igennem en operation igen og have nyt korsbånd. Så er jeg ude et år mere, sukker han.

Han måtte efterfølgende bæres ud af vennerne. Foto: ANTHON UNGER
Han måtte efterfølgende bæres ud af vennerne. Foto: ANTHON UNGER

Derfor er han også gået i tænkeboks, hvor han skal finde ud af, hvad fremtiden skal bringe.

Annonce:

- Jeg tænker på fremtiden hver dag, jeg skal jo lave et eller andet. Jeg vil gerne have en uddannelse, så det er bare at finde ud af, hvad fanden jeg kan. Jeg hælder mest til, at jeg skal ud og lave noget fysisk arbejde, så jeg er ikke så meget for en operation, hvor jeg er ude i så lang tid. Jeg giver den en måneds tid med genoptræning, og hvis jeg ikke føler, at det bliver bedre, så må jeg jo tage operationen. Der er ikke andet at gøre.

- Jeg plejer aldrig at fortryde noget, jeg har gjort, men det spring fortryder jeg rimelig meget, slutter han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: