Det er ikke mange måneder siden, at den tidligere 'Paradise Hotel'-deltager meddelte, at hun ikke længere var single.
Til årets 'Reality Awards' fortalte hun nemlig, at hun havde fundet sammen med den seks år yngre Mikkel, og at de to hurtigt var flyttet sammen.
- Vi har kendt hinanden og været gode venner i fire måneder, men først for to uger siden blev vi kærester, fortalte en glad Pernille til Ekstra Bladet til Realityawards i februar.
Paradise-Pernille flytter sammen med ung kæreste
Paradise-Pernille: Hvad er en mundkusse?
Pernille mødte Mikkel Nielsen på et valgfag på jurastudiet, hvor Pernille læser jura mens Mikkel læser erhvervsjura.
Ned på knæ
Og det var da heller ikke lang tid de to fik sammen i den nye lejlighed, før at kæresten Mikkel valgte at gå ned på knæ og stille det helt store spørgsmål. Det skriver Realityportalen.
- Mikkel gik på knæ og friede i vores lejlighed den 27. februar, og jeg sagde ja. Vi har bare holdt det hemmeligt, eftersom jeg jo førhen har joket en del på min Facebook med, at jeg skulle giftes. Den her gang er det dog for alvor, da jeg oprigtigt elsker min kæreste utrolig højt. Jeg glæder mig til resten af mit liv med ham, og endelig har jeg lyst til at få flere børn, fortæller en glad Pernille, der regner med at brylluppet skal holdes i år 2020, fortæller Pernille Nygaard til Realityportalen.
Ingen børn lige nu
Men selvom alting er gået relativt hurtigt for parret, både det at flytte sammen og nu være forlovede, så er de ikke lige så hurtige på børne-fronten, hvor Pernille fortæller, at de venter de altså lidt endnu med.
– Før jeg mødte Mikkel, var jeg ret sikker på, at jeg ikke skulle have hus, giftes og have flere børn, men nu vil jeg det hele. Vi er begge blevet meget ændret, efter vi har fundet hinanden. Det føles bare så rigtigt med os. Jeg ved, at vi skal være sammen resten af livet. Vi venter dog et par år med at få børn, da vi lige skal være færdige med vores uddannelser først, uddyber hun til Realityportalen.
'Dumme' Pernille optaget på jura-studiet
Pernille Nygaard fortæller, at hun og kæresten Mikkel også allerede har været ude at kigge på hus i Frederikshavn, der er Pernilles hjemby, men at de endnu ikke har fundet det rigtige.
De to bor lige nu sammen i Mikkels lejlighed i Aalborg.