Simon Makienok er tilbage i Superligaen
Den 32-årige angriber har skiftet tyske St. Pauli ud med danske AC Horsens, og det betyder, at fodboldspilleren nu skal bruge langt mere tid på at komme på arbejde.
Simon Makienok bor i København sammen med sin kæreste, journalist Ida-Sophia Petersen, og fra hovedstaden til Horsens er der cirka 264 kilometer. Så en tur frem og tilbage vil svare til godt og vel 528 kilometer.
Ekstra Bladet var onsdag aften taget på rød løber til premieren på 'København findes ikke' i Grand Teatret i København, hvor Simon Makienok satte ord på sin daglige rejse.
- Du pendler simpelthen fra København til Horsens hver dag?
- Ja, mere eller mindre. Det kommer an på, hvordan det lige hænger sammen med træning og kamp osv. Men ja, mere eller mindre.
- Hvordan er det at pendle til Horsens stort set hver dag? Det er jo en lang tur?
- Jeg tager bare toget og slapper af der og hygger mig med det. Det er okay.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Skulderklap fra kæresten
Ida-Sophia Petersen var med Simon Makienok til premieren onsdag aften i København, hvor hun også satte ord på kærestens lange tur til arbejdet.
- Jeg synes, han klarer det rigtig godt. Selvfølgelig er man træt, det er også meget mørkt lige nu. Det er tidligt op og lidt sent hjem, men jeg synes, han klarer det rigtig godt, siger Ida-Sophia Petersen.
- Og det er ikke mere anderledes end mange andre mennesker, der står tidligt op og tager på arbejde.
Simon Makienok og Ida-Sophia Petersen flyttede i sommer fra Tyskland til København, efter førstnævnte skrev kontrakt med Superliga-klubben AC Horsens.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Deltagerne i 'Øen VIP' børstede tænder med tandbørster, de fandt i vandkanten. Hør mere i 'Der er brev' med Oliver Bjerrehuus herunder eller i din podcast-app