Annonce:
Annonce:

Philip May var udsendt i Afghanistan: - Jeg er virkelig ked af det

Som bare 20-årige blev realitystjernen udsendt og så sine kammerater falde. Derfor er det ekstra smertefuldt og frustrerende at se, hvordan Taliban nu overtager landet

Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Det er grusomme og voldsomme billeder, der i disse timer slipper ud af Afghanistan, hvor Taliban bid for bid - by for by - har erobret magten over landet.

For Philip May er det ikke bare billeder på en tv-skærm. For den 32-årige realitystjerne er det billeder på nethinden, der bliver kaldt frem.

Som 20-årig blev han udsendt til netop Afghanistan, hvor han mistede flere af sine kammerater i kampen mod rædselsregimet.

Derfor bider det også i sjæl og sind at se, hvordan Taliban nu sender Afghanistan tilbage i mørket. Der hvor kvinder ikke må gå uden for en dør uden deres mands tilladelse, skole og uddannelse kun er for mænd og musik er forbudt. 

- Jeg kan mærke, at det gør rimelig ondt i maven at tænke over det, siger Philip May, der inderligt håber, at de ting han var med til at lære befolkningen har lagret sig i dem.

Annonce:

 - Man kan aldrig tage visdom og læring fra et menneske, og det har de fået de seneste 20 år. Så mon ikke de svarer lidt igen, når de lige finder ud af præcis, hvad der sker, siger han håbefuldt.

Ked af det
Det er en tanke, han er nødt til at klamre sig til. Ellers er det for smertefuldt og frustrerende at se, hvad der foregår i Afghanistan.

- Den følelse jeg sidder tilbage med er frustration og ærgrelse. Og er jeg virkelig ked af det. Det man har kæmpet så meget for, det kunne forsvinde så hurtigt. Jeg er virkelig ked af det på befolkningens vegne. At de nu skal leve under det regime. Det er meningsløst. Du er rigtig tom, og du kan ikke finde mening i noget som helst, fordi du kan ikke gøre noget. Du sidder herhjemme og kan ikke gøre noget. Det frustrerende, men man kan bare ikke gøre noget med den følelse, siger han.

- Politikerne vil ikke bruge ordet spild om indsatsen i Afghanistan de sidste 20 år. Hvordan ser du på det?

Annonce:

- Det vil jeg heller ikke, for det føler jeg ikke. Jeg føler ikke, at det kan være spild, hvis man har prøvet at gøre noget. Og et eller andet sted, har vi jo prøvet at gøre noget. Det har været på bekostning af nogle ting, der har været uretfærdige. Det er krig. Men spild er det ikke. Den følelse har jeg ikke nu. Den kan måske komme i fremtiden, hvis det ender helt tilbage, hvor det var før. Men det er ikke sådan, jeg har det lige nu, siger Philip May og fortsætter:

- Spild er et stort ord at bruge. Især når jeg har kammerater, der er døde dernede, siger han.

Ville gøre det igen
Netop tabene af kammerater har haft store konsekvenser for den tidligere soldat, der før har fortalt åbent og ærligt om de mareridt, der har fulgt efter udsendelsen, der også har givet Philip May PTSD.

Den nye situation i Afghanistan får det hele til at komme op igen, er han klar over.

Selvom Taliban har overtaget magten i Afghanistan, er Philip May ikke et sekund i tvivl om, at han ville gøre sin indsats i landet om igen

Annonce:

- Ja, det ville jeg! For jeg prøvede at gøre noget. Jeg kommer nok aldrig til at gøre noget igen i mit lille liv, hvor jeg sætter livet på spil for andre mennesker, så de kan få det bedre. Men det gjorde jeg. Jeg handlede. Jeg havde den mulighed at gøre noget for andre mennesker, og jeg gjorde det. Det lyder måske sygt at sige - især når vi står i den situation, vi gør i dag  - men det ville jeg sgu.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Dom over Haas

Annonce:
Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: