Pilmark skærer halv million

Søren Pilmark har skåret 500.000 kroner af prisen på sit solgule sommerhus på Bornholm

Søren Pilmark har Bornholms dyreste sommerhus til salg. Foto: Henning Hjort/POLFOTO
Søren Pilmark har Bornholms dyreste sommerhus til salg. Foto: Henning Hjort/POLFOTO

Alt er tydeligvis ikke fryd og gammen på solskinsøen Bornholm.

I hvert fald har skuespilleren Søren Pilmark set sig nødsaget til at skære en halv million kroner af prisen på sit sommerhus på øen. Det skriver Boliga.dk

Bindingsværkshuset er helt tilbage fra 1935 og kostede indtil for nyligt knap otte millioner, men kan altså nu erhverves for den nette sum af 7.495.000 kroner.

Til trods for den klækkelige reduktion i prisen er sommerhuset stadig Bornholms dyreste.

Søren Pilmark om ny tendens: Det er helt sindssygt

Den solgule drøm kan blive din for 7.495.000 kroner. Foto: Lilienhoff
Den solgule drøm kan blive din for 7.495.000 kroner. Foto: Lilienhoff

Kæmpe grund
For de mange millioner får man en feriebolig på intet mindre end 197 kvadratmeter, foruden en kælder på 112 kvadratmeter og en 1,7 hektar stor grund med udsigt til havet.

Køber man til udbudsprisen, skal man altså smide godt 38.000 kroner pr. kvadratmeter. Til sammenligning blev de bornholmske feriehuse i gennemsnit handlet til en kvadratmeterpris på lige over 15.100 kroner i 2019.

Søren Pilmark er i øjeblikket på turné med de tre andre loge-brødre fra 'Ørkenens Sønner' i showet 'En fez i en hornlygte'.

Derudover har han spillet med i en lang række publikumsfavoritter fra 'Blinkende lygter' til rollen som drabschef i filmene baseret på Jussi Adler-Olsens populære bogserie om Afdeling Q.

Se Søren Pilmarks sommerhus her.

Afslører: Sådan blev jeg Boldt