For mange mennesker er sociale medier en del af deres dagligdag, men sådan er det ikke for den 34-årige stjerneskuespiller Pilou Asbæk.
Han har nemlig fået nok af Facebook, som han derfor har droppet - og måske ryger hans profil på endnu et socialt medie også.
Det fortæller han i det nye nummer af Euroman, som er på gaden torsdag:
- Jeg gider snart ikke være på Twitter mere, og i det hele taget kræver det virkelig et overskud at gå på de sociale medier, siger Pilou Asbæk i et stort interview med magasinet.
Game of Thrones-stjerne vild med Pilou-scene
Pilou: Folk er perfide
Stjernen indrømmer, at han ikke altid kan tåle de ting, som der bliver skrevet på Facebook.
- Der er ingen grænser for, hvilke perfide ting folk kan finde på at skrive. Hvis jeg har haft en dårlig dag eller ikke lige er i balance, kan jeg ikke tåle det. Derfor er jeg heller ikke længere på Facebook, siger han til Euroman og fortsætter:
- Jeg føler mig ikke forpligtet til konstant at være til rådighed for andre folks meninger på de sociale medier.
Første kig: Se Pilou i 'Ben Hur'-trailer
Pilou Asbæk er for nylig kommet hjem fra et halvt år i New Zealand, hvor han har været i gang med optagelser til filmen 'Ghost in the Shell', hvor han spiller sammen med Scarlett Johansson og Michael Pitt.
Filmen har premiere til foråret.