Plum politianmeldt igen-igen

Camilla Plums café Fuglebjerggaard er endnu en gang blevet politianmeldt af Fødevarestyrelsen

Camilla Plums virksomhed er endnu en gang blevet politianmeldt. Foto: Jonas Olufson
Camilla Plums virksomhed er endnu en gang blevet politianmeldt. Foto: Jonas Olufson
Følg Danske kendte

Sidst var det kattelort og indtørrede insekter, Camilla Plum fik en fik citronsur smiley af Fødevarestyrelsen for, da de var på besøg på hendes gård i Nordsjælland. Det var i september måned.

Nu er den gal igen på Fuglebjerggaard - og det i sådan en grad, at Plum er blevet meldt til politiet. Igen.

Denne gang er det et andet dyr, der er på spil i Camilla Plums gemakker, fremgår det af den seneste kontrolrapport.

'I virksomhedens bageri og køkken samt lagerlokaler er der en større mængde spindelvæv i alle vinduer og loft,' står der blandt andet i rapporten, der også afslører andre ting, der ikke bør være, hvor der er fødevarer.

Der er konstateret snavs i virksomhedens køkken og bageri samt sorte belægninger.

'I virksomhedens bageri fremstår vægge med sorte belægninger oppe over vindue samt på væggen langs gulvet. Der er ligeledes begyndende sorte belægninger bag ved ovnen. Sorte belægninger formodes at være fugtskader,' fremgår det af den seneste kontrolrapport, hvor det også påpeges, at der også er hul i loftet samt døren ikke sluttet tæt til et rum, hvor der opbevares fødevarer.

Ifølge Camilla Plum er politianmeldelse og kontrolrapporten en 'formalitet'.

'Jeg har læst det, det er en formalitet, og det er ikke sket, vi har et meget fint samarbejde med de lokale myndigheder, som er tilfredse med vores arbejde med at holde skadedyr nede, og de ekstra ting som levnedsmiddelkontrollen beder om, er vi i fuld gang med at udbedre, det er udelukkende præventivt, jeg understreger at der ikke har været rotter i nogle produktionslokaler, men det har der været i udbygninger, som nu er væk. Det sker jævnligt, at der kommer strejfende rotter, når man bor på landet, og dem dealer vi med løbende,' skriver hun i en mail.

Toilet-bøde
Det er langtfra første gang, at Camilla Plum får en påtale af fødevarmyndighederne.

Blandt andet var de forbi 7. maj, hvor et toilet i udu blev påtalt. Det uløste en bøde på 5000 kroner, og ved det efterfølgende kontrolbesøg var det ikke bragt i orden.

Plum har flere gange fået påtale for, at hun ikke har hængt de påkrævede smiley-rapporter op, og så er der igen og igen blevet rapporteret om sjusk med rengøringen.

Ekstra Bladet har løbende skrevet om de mange bøder, og i et interview med Weekendavisen i august fortalte Camilla Plum, at hun føler sig forfulgt at Fødevarestyrelsen.

Sure på mig
- Jeg orker ikke gå i detaljer, men jeg er udsat for de mest absurde ting fra levnedsmiddelkontrollen. De har set sig sure på mig, og så er den ikke meget længere. Fordi de åbenbart finder, at det, jeg laver, min gesjæft, min person, mit 'oeuvre' (en kunstners samlede værker, red.) er irriterende. Jeg skal bare makke ret. De prøver at disciplinere mig, og det har mange prøvet gennem tiden, men jeg er kun modtagelig for sund fornuft, siger hun til mediet og uddyber, at det er gået ud over forretningen.

Hun mener, at hun har mistet halvdelen af sin omsætning på grund af deres kontrolbesøg både på gården og i sin butik i Jægersborggade i København.

Ekstra Bladet har sidste år lavet et længere interview med Camilla Plum. Her løftede hun blandt andet sløret for, hvorfor hun forsvandt fra skærmen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby