Populær radiovært er blevet mor: En bulldozer er kørt gennem mit underliv

Christina Sander er blevet mor til en lille dreng

Christina Sander er blevet mor. Privatfoto
Christina Sander er blevet mor. Privatfoto

Den populære Nova-vært Christina Sander er blevet mor for første gang.

Det afslører hun på sin Instagram-profil.

Her deler hun ligeledes et billede af den lille ny, som kom til verden ti dage efter termin.

Ville føde uden bedøvelse
Til Ekstra Bladet fortæller Christina Sander, at fødslen gik godt, selvom den var en del forsinket.

- Fødslen gik rigtig fint. Jeg havde forberedt mig godt og lært en masse vejrtrækningsteknikker og visualiseringsmetoder til at håndtere veerne, men som tingene skred frem, blev det selvfølgelig sværere og sværere at holde fast i. Kroppen tager ligesom bare styringen, og så er man bare 'along for the ride', siger hun til Ekstra Bladet.

Det går op og ned i showbiz: Lukas Graham har problemer med kæresten

Christina Sanders veer startede natten til første juledag, hvor hun i timerne forinden havde nydt julemad i familiens skød.

- Veerne startede klokken 03.30 natten til 25. december, kort efter gik vandet og ved syv-ottetiden kørte vi på Rigshospitalet, og der var jeg fire centimeter åben, siger Christina Sander.

Christna Sander med sin søn, Marlon, kort efter fødslen. Privatfoto
Christna Sander med sin søn, Marlon, kort efter fødslen. Privatfoto

Overvældet af lykke
Der gik dog mange timer endnu, før Nova-værten kunne holde sin nyfødte søn i sine arme.

- Jeg havde et ønske om at føde uden bedøvelse, fordi jeg gerne ville have den fulde oplevelse, og det skal jeg lige love for, at jeg fik. Omkring de otte-ni centimeter fik jeg vist skreget noget med: 'Hvad fanden er det for en kæmpe, der er på vej ud af mig?'. Men til allersidst fik jeg presset ham ud, og jeg kunne få lov til at tage imod ham klokken 14.54. Fra det sekund ønskede jeg bare aldrig at give slip igen, fortæller den stolte, nybagte mor.

Efter to år: Tv-vært stopper

Sønnen skal hedde Marlon, og Christina Sander er sammen med sin kæreste, Michael Riis, ved at lære deres nyfødte søn at kende.

- Han er en smuk, lille og lang dreng på 55 centimeter og 3374 gram. Han hedder Marlon og er allerede en stjerne til at sutte, pølle og hikke. Og fødslen - selvom det jo gør røv-ondt - var selvfølgelig det hele værd, siger hun.

Christina Sander har det efter omstændighederne godt efter fødslen, men er også ramt af smerter.

- Jeg har det vidunderligt. Altså, jeg føler selvfølgelig, at en bulldozer er kørt gennem mit underliv, og mine brystvorter er helt rå, men det hele er bare så fyldt med kærlighed, at jeg absolut ikke kan klage, siger Sander.