Populær tv-vært scorer nyt job

TV 2's populære sportsvært Morten Ankerdal bliver i 2018 vært på 'Go' morgen Danmark'

Morten Ankerdal får i 2018 nyt job som vært på 'Go' Morgen Danmark'.
Martin Høien / BILLED-BLADET
Morten Ankerdal får i 2018 nyt job som vært på 'Go' Morgen Danmark'. Martin Høien / BILLED-BLADET

DR-vært om voldelig eks: Han havde lyst til at slå mig ihjel

Lytter er helt paf: DR-vært fyret efter 41 år

Det bliver et velkendt ansigt, der fra februar 2018 kommer til at pryde skærmene i de danske stuer, når den populære sportsvært Morten Ankerdal bliver vært på 'Go' Morgen Danmark' fra 1. februar 2018.

Selvom Morten Ankerdal skifter til 'Go' morgen Danmark', så lægger han dog ikke sporten helt på hylden.

Det fortæller han til Billed-Bladet.

- Jeg får opfyldt min passion for sport, og jeg får 'Go' morgen Danmark' med alt, hvad det indebærer af møder med mennesker og interviews om deres liv og passion. For mig handler tv om mennesker og skæbner, og det er også et kernefokus i 'Go' Morgen Danmark'. Mødet med mennesker er en afgørende drivkraft i mit arbejde, siger TV 2-værten til ugebladet.

Morten Ankerdal har igennem sin karriere været vært på en lang række programmer. Her ses han sammen med kollegaen Cecilie Frøkjær ved TV 2's årskavalkade. Foto: Mogens Flindt
Morten Ankerdal har igennem sin karriere været vært på en lang række programmer. Her ses han sammen med kollegaen Cecilie Frøkjær ved TV 2's årskavalkade. Foto: Mogens Flindt
 

Populær tv-vært tvunget til at kvitte: 'Livet har hverken mening eller formål længere'

Bliver en stor udfordring
Morten Ankerdal har igennem sin karriere prøvet kræfter med mange forskellige værtsjob, blandt andet på TV 2 Sporten og Aftenshowet. Han har tidligere også været vært på både 'Go' morgen Danmark' og 'Go' aften Danmark' i en kortere periode.

Ifølge den garvede tv-vært bliver jobbet som vært på det populære morgenprogram en spændende udfordring.

- Her skal du inden for meget kort tid balancere mellem forskellige indslag og stemninger. Det er udfordrende som vært, men det er samtidig med til at udvikle mig som studievært.

Kendt tv-vært misbrugt: - Det er så groft

Ekstra Bladet har været i kontakt med Morten Ankerdal, men han ønsker ikke at kommentere yderligere på det nye job på nuværende tidspunkt.

Han bekræfter dog jobskiftet i en sms.

- Lige nu fokuserer jeg på at lave sport, så vi kan tale 'Go' morgen Danmark', når det bliver aktuelt. Det er jo først i februar, lyder det fra den populære tv-vært.

Stor glæde
Hos 'Go' morgen Danmark' jubler de over, at de har fået Morten Ankerdal med på holdet.

- Det er en kæmpe gevinst for ’Go’ morgen Danmark’ at få Morten Ankerdal med på holdet. Han har før bevist, at han passer fantastisk ind på holdet omkring Go'- programmerne og med sin stærke faglighed og store personlighed ved jeg, at han fra dag ét vil bidrage positivt til at give danskerne en positiv og inspirerende start på dagen”, siger redaktør Jes Schrøder til Ekstra Bladet.

Du kan se Morten Ankerdal i 'Go' morgen Danmark' fra 1. februar næste år.