Annonce:
Annonce:

Populær vært efter lang tids tavshed: Åbner op om kendis-forholdet

Sara Maria Franch-Mærkedahl har ofte brændt sig, når hun har talt om sit privatliv, så siden forholdet til skuespiller Nicolai Kopernikus blev kendt i februar i år, har hun lukket i som en østers. Men ikke længere

Et af Danmarks nye kendispar er Nicolaj Kopernikus og Sara Maria Franch-Mærkedahl. Hidtil har de været meget lukkede om forholdet, men nu åbner Sara en anelse op i ugeblad. Foto: Emil Agerskov
Et af Danmarks nye kendispar er Nicolaj Kopernikus og Sara Maria Franch-Mærkedahl. Hidtil har de været meget lukkede om forholdet, men nu åbner Sara en anelse op i ugeblad. Foto: Emil Agerskov
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

- Ja, vi er sammen, og jeg er meget glad for at vi er kærester, udtalte Sara Maria Franch-Mærkedahl tilbage i februar på den røde løber, da det blev kendt, at hun ganske overraskende havde fundet sammen med Nicolaj Kopernikus.

Det er sådan cirka det, den populære vejrvært fra TV 2 hidtil har udtalt sig om kendis-forholdet til den folkekære skuespiller, som bl.a. er kendt for 'Klassefesten'-filmene.

Et  forhold, mange medier naturligvis er ret så nysgerrige omkring, men har haft svært ved at få udtalelser omkring.

Tavsheden fra især Sara Maria Franch-Mærkedals side har dog en årsag.

I et nyt stort interview med ugebladet SØNDAG fortæller hun således bundærligt om, hvordan det er at lide af angst

Annonce:

I den forbindelse kommer hun også ind på, hvordan hun nogle gange har oplevet, at hendes ord i interviews enten er blevet fordrejet eller taget ud af kontekst, når der skal laves overskrifter, og at det kan bevirke, at hendes angst bliver værre.

Angst for at der skrives noget om hende, der simpelthen ikke passer.

De ofte dramatiske fortolkninger af ting, hun har sagt, har haft den konsekvens, at hun qua sin angst er meget tilbageholdende med at give for meget af sig selv, og det er årsagen til, hun ofte er fåmælt om privatlivet, når hun f.eks. står på den røde løber.

Ikke en redning
Alligevel åbner hun i SØNDAG mere op om sit nye forhold end tidligere, og hun beskriver, 'at han (Kopernikus, red.) er god for hende', men samtidig at det netop er et eksempel på, hvordan en luns muligvis kan blive fordrejet.

For med 'god for hende', kan medierne, ifølge vejrværten, blæse det op til, at han er hendes redning eller lignende.

Og sådan er det langt fra.

Annonce:

- Han er god for mig. Men han er ikke min redning. Jeg kan godt passe på mig selv. Jeg er superstærk. Og jeg er glad, udadvendt og positiv (...) Nicolaj forstår godt min angst, men han ejer den ikke selv, og det er heller ikke sådan, at han går og tænker på den eller er bange for, at den pludselig kommer for fuld udblæsning. Vi har den samme lette livsenergi og glæde. Vi supplerer hinanden godt og giver hinanden plads til at være dem, vi er, fortæller Sara Maria Franch-Mærkedahl blandt andet i SØNDAG om forholdet.

54-årige Nicolaj Kopernikus er 13 år ældre end Sara Maria Franch-Mærkedahl, 41. Han har tidligere været gift med Birgitte Næss-Schmidt, som han blev skilt fra i 2020. Sammen har de børnene Louis, Roberta og Mollie.

Sara har tidligere været gift med Bo Franch-Mærkedahl, som hun blev skilt fra i 2015. De har sammen børnene Kastanje og Vega.

Men om det nye kendis-par skal udvide familien og have fælles børn, vil kun tiden vise.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hvordan føles det at date 17 kvinder på samme tid? Det ved de to bachelorer fra TV 2s Bachelor. Hør dem i Ekstra Bladets podcast 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Mystisk mordkomplot

Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: