Når man i en alder af 28 og 31 år allerede har erobret tv-verdenen og stiftet familie, så kan det ikke komme som en overraskelse, at man er vant til at få hurtig succes med det, man sætter sig for.
Måske er det derfor, at ægteparret Linde-Ingversen - med fornavnene Sofie og Joakim - allerede nu har sat prisen på deres herskabslejlighed på Østerbro ned.
For det tog dem kun knap tre uger som sælgere, før de to besluttede sig for, at tiden var inde til at barbere 200.000 kroner af udbudsprisen. Det skriver Boliga Kendte.

Dermed kan man nu overtage deres 163 kvadratmeter store lejlighed for 6.598.000 kr. Og det er da også masser af unikke rum, man kan købe. Herskabsdetaljerne er nemlig bevaret, mens der er tilført farve på væggene og snedkerkøkken centralt i lejligheden.
Ægteparret er dog ikke de eneste københavnske lejligheds-sælgere, der må sænke prisen i disse dage. Tal fra Boliga viser nemlig, at flere københavnerlejligheder i år er sat ned i pris end sidste år.
Sofie Linde: Det skal der ske nu
På Østerbro, hvor Linde Ingversens lejlighed ligger, var knap hver fjerde lejlighed i midten af juni sat ned i pris. Mens det samme tid sidste år var lige knap hver tredje.
Sofie og Joakim Linde Ingversen er for mange nok lig med fredagsunderholdning. Sofie Linde har styret talentshowet 'X Factor' - mens Joakim Ingversen blandt andet har vundet 'Vild med Dans' og været vært på 'Alle mod 1'.