TV2-parret sad i går, lørdag, og hyggede sig med et glas vin på en bar i København, da en fremmed mand pludselig begynder at slå løs på en mand, der sidder og hygger sig med en kvinde ude foran selvsamme bar.
Det skriver Natasja Crone på sin Instagram.
- Solen var ved at gå ned, og udenfor baren sad et ungt par. Fuldstændig ud af det blå dukker en gut op gående på fortovet. Idet han passerer parret slår han med knyttet næve ham lige i hovedet. Han siger ikke et ord hverken før eller efter slaget - og går videre som om, intet var hændt, skriver Go' Aften Live-værten.
Populær TV2-vært om skilsmissen: - Det er hårdt
Natasja Crone og Rasmus Tantholdt løber ud sammen med nogle andre for at tilse manden, der blev ramt af et knytnæveslag i ansigtet. Det viser sig, at manden havde friet til sin kæreste samme morgen, og de var derfor ude for at fejre forlovelsen, da han pludselig bliver slået i ansigtet af en fremmed mand.
- Rasmus og to andre mænd fra baren løb efter ham typen med de vildfarne næver. Og fandt ham. Han var fuld som få og forholdsvist uforstående overfor det faktum, at han lige havde pandet en totalt tilfældig mand en på siden af hovedet.
- Det lykkedes ret mirakuløst Rasmus og de andre at få ham med tilbage til baren - uden fysisk ballade. Vi havde ringet efter politiet, og manden endte i håndjern bag en patruljevogn omkring en halv time efter, det hele var sket.