Annonce:
Annonce:

Reagerede stærkt på dødsfald: - Jeg græd i tre uger

Stjernen Sofie Gråbøl var så påvirket af David Bowies død i 2016, at hun skammede sig. Hun var nemlig væsentligt mere berørt af musikerens bortgang end af sin egen fars død få år tidligere

Sofie Gråbøl er så stor fan af David Bowie, at hun var i dyb sorg ved hans død. Foto: Ritzau Scanpix
Sofie Gråbøl er så stor fan af David Bowie, at hun var i dyb sorg ved hans død. Foto: Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Kan man være så meget fan af en musiker og dennes musik, at det føles langt mere betydningsfuldt end ens faderlige ophav?

Og kan man sørge så meget over idolets bortgang, at man græder mere, end da ens far døde?

I skuespilleren Sofie Gråbøls tilfælde er svaret et klokkeklart 'ja'.

Læs også: Skuespillere avler skuespillere

Det fortæller hun i den nyeste udgave af Radio4's musikpodcast 'Portrætalbum', hvor 'Forbrydelsen'-stjernen, der er kæmpe David Bowie-fan, er i studiet for at tale om sin fascination af den ikoniske sanger og især hans album 'Diamond Dogs' fra 1974.

- Min far har ikke været der for mig. Den rolle tog David Bowie i stedet, opsummerer Sofie Gråbøl i programmet, hvor man kommer med på skuespillerindens rejse fra at være bange for den store verden til, med David Bowies hjælp, at blomstre som både menneske og skuespiller.

David Bowie har en rigtig 'fangirl' i Sofie Gråbøl, der græd i tre uger, efter at sangeren døde i 2016. Foto: Ritzau Scanpix
David Bowie har en rigtig 'fangirl' i Sofie Gråbøl, der græd i tre uger, efter at sangeren døde i 2016. Foto: Ritzau Scanpix

Annonce:

Læs også: De hittede i hele verden - han gjorde dem til kæmpestjerner

Derfor var hun også ekstra langt nede, da David Bowie i 2016 pludselig døde.

Flov hjemme i køkkenet
Det skete efter en 18 måneder lang kamp mod kræft, men superstjernen havde formået at holde diagnosen mere eller mindre hemmelig, så hans død kom som et chok for musikelskere over hele verden dengang.

- Jeg reagerede overraskende voldsomt. Det kom bag på mig selv, hvor voldsomt jeg reagerede. Så voldsomt, at jeg faktisk græd i tre uger. Og skammede mig over det. Jeg syntes, det var flovt, så jeg gjorde det alene hjemme i mit køkken, fortæller Sofie Gråbøl.

Sofie Gråbøl brød i gennem i 'Barndommens gade' i 1986, fik stor succres i Bornedals 'Nattevagten' fra 1994 og har siden været blandt de mest benyttede danske skuespillere. Mest kendt er hun dog måske fra 'Forbrydelsen', hvor hun bar denne ikoniske sweater. Foto: Tine Harden/DR
Sofie Gråbøl brød i gennem i 'Barndommens gade' i 1986, fik stor succres i Bornedals 'Nattevagten' fra 1994 og har siden været blandt de mest benyttede danske skuespillere. Mest kendt er hun dog måske fra 'Forbrydelsen', hvor hun bar denne ikoniske sweater. Foto: Tine Harden/DR
 

Vært Anders Bøtter:

- Hvorfor skammede du dig?

Annonce:

- Ej, fordi at blive så påvirket af en ... altså, jeg vil sige - min far døde et par år inden Bowie, og jeg er ikke vokset op med min far. Altså, jeg kendte ham, men vi kom aldrig rigtig tæt på hinanden. Det var sørgeligt, da han døde, men i virkeligheden sørgede jeg mest over den nærhed, vi aldrig havde haft.

- Jeg var ked af det, men jeg kunne ikke rigtig mærke det. Så det at jeg græd så meget over David Bowie, det virkede pinligt og uforståeligt for mig selv. At han åbenbart havde betydet så meget, lyder det fra Gråbøl.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: