Reagerer efter Teiturs voldtægtsdom: 'Det gør mig ked af det'

Realitystjerne Philip May tager stor afstand fra Teiturs handlinger og mener, at han har håndteret situationen helt forkert

Onsdag blev realitystjernen Teitur Skoubo idømt to år og seks måneders fængsel for voldtægt på en 25-årig kvinde. Ekstra Bladets udsendte så til, da Teitur Skoubo blev smidt direkte i arresten efter retssagen

Følg Underholdning
Følg Danske kendte

'Vi skal stræbe efter at være de bedste forbilleder. Vi skal ikke være voldtægtsforbrydere'.

Sådan starter realitystjerne Philip May en story på Instagram med henvisning til Teitur Skoubo, der i dag er blevet idømt to år og seks måneders fængsel for voldtægt.

Han var anklaget for at have voldtaget en ung kvinde natten til 28. november sidste år i kvindens lejlighed. Selv har Teitur Skoubo nægtet sig skyldig.

'Det gør mig ked af det. Noget jeg stræber og kæmper for er accept af denne branche', skriver Philip May videre, og fortæller, at han tager massiv stor afstand fra mennesker, der gør den slags ting.

'Man kan ikke undgå, at jo større navn du er, jo mere ansvar følger der med, og det skal man håndtere, håndtere rigtigt. Det må man sige er fuldstændig modsat gjort i denne her situation'.

Derudover tilføjer han, at han har stor tiltro til det danske retssystem.

Philip May tager stor afstand til Teiturs sag. Foto: Jonas Olufson
Philip May tager stor afstand til Teiturs sag. Foto: Jonas Olufson
 

Sletter alt kontakt
Philip May er bestemt ikke den eneste realitystjerne, der tager afstand til Teiturs dom. Boris Laursen har også kommenteret sagen på Instagram.

'En dom er en dom', skriver han i en story og skriver efterfølgende, at han har valgt at droppe al kontakt til Teitur.

'Jeg ved med sikkerhed, at det ikke er en person, som jeg vil have i min fremtidige familie', skriver han videre og tilføjer, at hammeren er faldet af en grund.

Det er ikke kun realistystjerner, der tager afstand fra Teitur. Også Viaplay Group, der står bag 'Paradise Hotel', tager konsekvensen og har valgt at fjerne den sæson af programmet, hvor Teitur Skoubo medvirker.

'Vi har hele tiden sagt, at det er op til domstolen at afgøre sagen. Dette er nu sket, og vi har, efter vi er blevet bekendt med dommen, besluttet at fjerne sæsonen af 'Paradise Hotel', hvor deltageren medvirker fra Viaplay,' siger Kenneth Kristensen, programdirektør hos Viaplay Group til Ekstra Bladet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Philip May, men det har endnu ikke været muligt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

I podcasten 'Der er brev' gennemgår vi hele retssagen mod Teitur Skoubo og fortæller om reaktionerne fra hans reality-kollegaer. Lyt med herunder eller i din foretrukne podcast-app

 

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind