Reagerer på chok-melding

Sofie Linde sender kærlige hilsner til Melvin Kakooza, efter han har været nødt til at trække sig som vært fra 'X Factor' grundet sygdom

Mandag ramte en chokmelding, da det blev meldt ud, at Melvin Kakooza er nødt til at trække sig som vært på 'X Factor', fordi han for nylig er blevet opereret for en hjernetumor.

Den 29-årige komiker skulle ellers på fredag for første gang have været vært, når TV2 blænder op for de store liveshows ved dette års 'X Factor', og have afløst Sofie Linde, der lige nu er på barsel.

Efter de chokerende nyheder sender Sofie Linde nu en hilsen til Melvin Kakooza.

'Jeg sender al min kærlighed og masser af medvind til verdens bedste Melvin Kakooza og hans familie,' skriver hun på sin Instagram-story og fortsætter:

'Og så glæder jeg mig til at kysse ham på panden, så snart han er på benene igen,' skriver hun videre.

Sofie Linde reagerer nu på, at Melvin Kakooza er blevet sygemeldt. Foto: Mogens Flindt
Sofie Linde reagerer nu på, at Melvin Kakooza er blevet sygemeldt. Foto: Mogens Flindt
 

Melvin Kakooza er sygemeldt, og TV2 arbejder p.t. på at finde en afløser. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Film, tv & radio Melvin skal ikke være vært på 'X Factor': Ramt af hjernetumor

I storyen har hun samtidig delt en række klip af hende og Melvin Kakooza sammen. De nåede nemlig at være værter sammen på årets bootcamp, som er blevet sendt på TV2 forud for fredagens liveshow.

Sofie Linde har tidligere ikke lagt skjul på, at hun var glad for, at det var netop Melvin Kakooza, der skulle tage over for hende.

- Han kommer til at bidrage med så meget, jeg ikke kan. Melvin er ligefrem musikalsk. Det kan man ikke påstå, jeg er. Jeg tror, at det bliver sindssygt dejligt for alle, at posen bliver rystet lidt, sagde hun til Ritzau i december.

Melvin Kakooza havde glædet sig til at tage over, mens Sofie Linde er på barsel. Men den drøm er nu bristet. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Melvin Kakooza havde glædet sig til at tage over, mens Sofie Linde er på barsel. Men den drøm er nu bristet. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Godartet
Tidligere mandag meldte kommunikationsbureauet Have ud i en pressemeddelelse, at Melvin Kakooza for nylig er blevet opereret for en tumor i hjernen, der dog viste sig at være godartet, og at han derfor er nødt til at trække sig fra 'X Factor' for at fokusere på sin familie og sit helbred.

'Melvin har i den sidste tid haft ubehag og er derfor blevet undersøgt grundigt. Det har desværre vist sig, at han i noget tid har gået rundt med en hjernetumor i baghovedet, som har vist sig at være godartet. Den er nu blevet opereret væk, udtalte hans manager, Jakob Riis, tidligere mandag.

Dommeren er ikke tilfreds med den nuværende situation. Foto: Philip Davali Danske kendte Blachman i opråb: Slip ungdommen fri NU

Det er endnu ikke meldt ud, hvem der tager over for Melvin Kakooza, men TV2 arbejder på højtryk for at finde en løsning, melder de til Ekstra Bladet.

Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra Sofie Linde.

Du kan se 'X Factor' hver fredag klokken 20 på TV2 og TV2 Play.

De mange musikere, der har siddet bag dommerbordet i 'X Factor', har ikke helt ubetydelige formuer at gøre godt med. Læs om de rige dommere her (+).