I sæson to var 20-årige Amanda Mogensen en af de helt store profiler i 'Ex on the Beach'.
Og i sæson fire gør hun comeback. Det er netop blevet offentliggjort.
Ekstra Bladet mødte den kønne kvinde fra Kastrup i Brasilien, hvor optagelserne fandt sted i efteråret, og her fortalte hun, at det var produktionen selv, der henvendte sig til hende.
- Jeg fik et opkald fra dem, og så ringede jeg tilbage nogle dage senere. Jeg tog forbi og sagde hej, viste ansigt, og så fik jeg et opkald lidt senere. Der gik seks dage, så sad jeg i flyveren, siger hun med et stort smil og understreger, at hun ikke var i tvivl, da muligheden opstod.
- Jeg var 100 procent sikker på, at det var noget, jeg ville. Jeg kunne ikke sove om natten og var nødt til at se min egen sæson igen.
Kæmpe opgradering
Da hun deltog i sæson to, var det i Mauritius, hvor hun havde en hed kærlighedsaffære med Mikkel Søndergaard, som hun også var kæreste med i tiden efter hjemkomsten til Danmark.
Der er dog noget helt andet i vente for seerne i årets sæson.
- Det her er luksuriøst, hvor det andet bare var hygge-luksus. Det er en kæmpe opgradering. Samtidig er det sgu det bedste cast nogensinde, vi kan alle godt sammen. I anden sæson var alle meget forskellige, hvor her der kan vi bare sammen. Det er, som om de har lagt mere vægt på personligheder denne gang, forklarer Amanda Mogensen.
Dansk tv-kendis jubler: Har scoret ekskæresten igen
Sur og ked af det
Hun hævder slet ikke at have tænkt over, at Mikkel også kunne finde på at dukke op, og hun tror ikke, at det kommer til at ske. Men skulle det alligevel blive tilfældet, vil hun ærgre sig.
- Jeg tror, jeg ville blive meget ked af det og sur. Men man ved, hvad man går ind til, og jeg ville ikke bebrejde produktionen for det. Et eller andet sted vil jeg måske gerne kigge på ham – bare ikke hernede, hvor vi skal snakke ud foran kameraerne. Ligeså meget som jeg ikke vil se ham hernede, så tror jeg heller ikke, at han vil se mig. Jeg snakker ikke med ham længere, siger hun.
Går amok på tv-dommer: - Jeg fortryder virkelig
- Mit bud er, at lige så snart du får følelser for en hernede, så kommer han ind.
- Jeg tror sgu ikke, han gider. Jeg tror ikke, han har lyst. Men vi må se, hvad der sker. Der er ikke nogle ekser, jeg frygter, slutter hun.
Premieredatoen for den nye sæson af 'Ex on the Beach' er endnu ikke offentliggjort.