Folk har simpelthen for travlt med alle andre end dem selv.
Det mener realitybabe fra dette års 'Paradise Hotel' Julie Bischoff i hvert fald.
Det seneste stykke tid har hun været udsat for en del lede kommentarer på sine egne sociale medier og det anonyme medie Jodel, hvor folk kan skrive, hvad de vil.
Derfor har hun nu også valgt at smide et undertøjsbillede op på sin Instagram-profil, hvor hun viser sin numse frem, mens hænderne er i håndjern.
Det gør hun for at sætte fokus på, at folk skal stoppe med at blande sig i, hvordan hun bruger sine sociale medier.
Det fortæller Julie til Ekstra Bladet.
- Det er ren provokation med det billede. Men det skulle være et, hvor jeg vidste, det ville skabe opmærksomhed, så folk ville læse, hvad jeg mener om det her, fortæller hun.
Til billedet har Julie skrevet om, hvordan det påvirker hende at modtage så mange uønskede beskeder om sit udseende og poseringer.
Julie orker nemlig ikke flere kommentarer på, hvordan hun er, fordi hun vælger 'vilde billeder' på sine profiler.
- Folk har megatravlt med at være efter, hvad jeg bruger mit liv på. Der var en jodel, som min veninde fortalte mig om, hvor jeg bare blev svinet til. Folk der skriver, at jeg ikke har noget selvværd, at jeg er billig og bare er et hul. Det gad jeg bare ikke.
Ærlig tv-kendis: - Jeg har fået et tilbagefald
Stop med 'nasty tilbud'
'Paradise'-deltageren forklarer, at hun er glad for den, hun er. Hun er glad for sin krop, og at hun med opslaget håber at sætte fokus på, at det også er okay.
Samtidig ønsker hun også at luge ud i specielt nogle beskeder, hun modtager.
- Der er rigtig mange af de her nasty tilbud, hvor folk skriver og spørger om sex eller om jeg sender det ene eller andet. Jeg kan bare sige, at det gør jeg ikke, og jeg svarer slet ikke på de beskeder.
Generelt håber hun, at budskabet nu er modtaget hos folk, der har travlt med at 'slutshame'.
- Jeg håber, at folk får et andet syn på, hvorfor jeg gør, som jeg gør. Og så skal de stoppe med at skrive, hvad jeg skal, og hvad jeg ikke skal.
Julie Bischoff er langtfra den eneste tv-kendis, der modtager mange tilbud i indbakken. En række realitydeltagere viste for nylig de mange grænseoverskridende sex-tilbud, de har fået fra fremmede. Det kan du læse her. (+)
To flasker vodka om dagen: Fem realitystjerner der drak for meget