Realitystjerne på antabus: - Roden til alt ondt!

Den tidligere Paradise-vinder Lenny Pihl er begyndt på behandling med antabus mod alkoholmisbrug

Lenny Pihl er på antabus, fordi han i en periode på flere år har drukket for meget, fortæller han. Foto: Janus Nielsen
Lenny Pihl er på antabus, fordi han i en periode på flere år har drukket for meget, fortæller han. Foto: Janus Nielsen
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Realitystjernen Lenny Pihl er i færd med at lægge sit liv om efter en lang periode præget af druk og fester.

Derfor er han begyndt på antabus som behandling mod alkoholmisbrug.

Det fortæller han til Ekstra Bladet.

'Det er rigtig nok, at jeg er startet på antabus. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har taget en del drukture over de seneste år. Jeg har været meget hård ved mig selv, men jeg har også været igennem nogle hårde episoder, som har taget pusten fra mig, og det har ikke været nemt at tackle.'

'Dem, som kender mig personligt, ved, at jeg har været helt død i sjælen og jeg har haft ondt i hjertet og sjælen. Men nu hvor jeg er stærkere end nogensinde, og har folk omkring mig som vil mig det bedste i livet, så har jeg valgt at lægge alkohol på hylden og sætte en stopper for det som har været roden til alt ondt!' skriver realitystjernen i en sms til Ekstra Bladet.

'Elsker mig selv igen'
Misbruget har gjort, at Lenny Pihl i periode mistede sig selv, forklarer han.

'Jeg var blevet en svag version af den jeg er, og jeg mistede mig selv fuldstændig. Jeg kommer aldrig tilbage, til hvor jeg var igen, og nu har jeg taget det store skridt, og jeg fuldfører det her til ende. Der er folk som har trådt på mig og skuffet mig, men i bund og grund har jeg såret mig selv mere end nogen andre har kunnet gøre.'

Allerede nu kan han mærke en stor forskel, og han takker sin kæreste for at støtte ham undervejs.

'Jeg skylder mig selv det her, og min styrke og motivation er uknækkelig!!! Jeg føler mig genfødt på ny, og jeg elsker mig selv igen. Og for det kan jeg kun takke min elskede kæreste, som er den vildeste støtte jeg nogensinde har haft. Når et menneske tror mere på dig, end du selv gør, så forpligter det at vise fremgang og tage sig selv seriøst,' lyder det fra Lenny Pihl.

Lenny Pihl har været en del af reality-verdenen i mange år, hvor han blandt andet har deltaget i 'Singletown', mens han ligeledes har vundet 'Paradise Hotel'.

Derfor har han også været en del af showet omkring Reality Awards, hvor han også har vundet flere priser. Her kan du læse meget mere om, hvor vildt Reality Awards er.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind