Annonce:
Annonce:

Reddet på målstregen: Slipper for personlig konkurs

Per Mikael Jensen sælger sit hus, hæver 'et betydeligt beløb' af sine pensioner, så mediemandens kreditorer får alle deres penge

Per Mikael Jensen har haft en række store poster i medieverdenen. Foto: Peter Hove Olesen
Per Mikael Jensen har haft en række store poster i medieverdenen. Foto: Peter Hove Olesen
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Per Mikael Jensen har i knap et år haft truslen om en personlig konkurs hængende over hovedet. Men tirsdag i sidste uge kunne han glæde sig.

Her vedtog kreditorerne nemlig Per Mikael Jensens forslag til rekonstruktion, og det betyder, at han slipper for at blive erklæret personlig konkurs. Det fremgår af en aktindsigt, som Ekstra Bladet har fået.

- Der er blevet vedtaget en såkaldt rekonstruktion for Per Mikael Jensen, bekræfter advokat hos Horten Nicolai Dyhr, der var udpeget som den ene af to rekonstruktører i sagen, ligeledes over for Ekstra Bladet.

Annonce:

Hæver pension og sælger sit hus
59-årige Per Mikael Jensen har tidligere været ansat på Politiken og Jyllands-Posten, mens han også har siddet som chefredaktør for MetroXpress og administrerende direktør for TV 2, inden han gik internationalt og blev øverste chef for Metro International. Tidligere har han også været direktør for Altinget og Mandag Morgen.

Aftalen om rekonstruktion indebærer blandt andet - som Finans tidligere har beskrevet - at den erfarne mediemand skal hæve et større pensionsbeløb og bruge pengene på at betale af på gælden. Disse midler er ellers normalt kreditorbeskyttede, men han har valgt at gøre indhug i dem for at slippe for konkursen.

- Og han betaler sine kreditorer det hele, inklusive renter. Så de ender med at få alle deres penge, men over en periode, siger advokaten og beskriver det som 'et meget betydeligt pensionsdepot', Per Mikael Jensen hæver.

- Jeg synes,at det er en rigtig fin løsning, og jeg forstår også godt, at Per Mikael Jensen har valgt at gøre det sådan. Det er faktisk fornuftigt. Man kan jo ikke forlange meget mere, når skyldner accepterer og betaler enhver sit.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Skylder 13 millioner

Per Mikael Jensen i 2015, hvor han sammen med Flemming Østergaard så FCK besejre Hobro i Parken. Foto: Tariq Mikkel Khan
Per Mikael Jensen i 2015, hvor han sammen med Flemming Østergaard så FCK besejre Hobro i Parken. Foto: Tariq Mikkel Khan

Annonce:

Ekstra Bladet har talt med Per Mikael Jensen, der glæder sig over, at forslaget er blevet stemt igennem, så han undgår at gå konkurs.

- Det er jeg selvfølgelig glad for. Men man kan sige, at der ikke er så meget forslag i det, når jeg betaler kreditorerne 100 procent, siger han og fortæller, hvorfor han blandt andet er gået med til at dække gælden med sin pension:

- Sagerne er mit eget ansvar, og så betaler man selvfølgelig også.

To sager
Ifølge Per Mikael Jensen er gælden på omkring 13 millioner kroner og stammer fra to skattesager - en i Danmark og en i Sverige. Det bekræftes af advokat Nicolai Dyhr.

- Den svenske sag er tilbage fra 2012 og 2013, og den er jeg ikke enig i. Men den sag har jeg tabt, og det er der ikke noget at gøre ved. Den danske sag er mit eget ansvar, og der er ingen tvivl om, at jeg erkender problemet, siger Per Mikael Jensen, der ikke ønsker at uddybe, hvad de to sager handler om.

Annonce:

- Der er ikke så meget andet at sige, end at jeg har været dårlig til at håndtere min økonomi, primært på grund af min private situation i London.

- Hvilken situation er det?

- Det er en privat situation, siger han.

Kan dække gælden
Han anslår, at huset i London kan sælges for omkring 30 millioner kroner, men der er også 'lidt gæld' i ejendommen, og så skal hans ekskæreste have halvdelen af overskuddet.

Resten går til kreditorerne, og sammenholdt med pensionsbeløbet mener Per Mikael Jensen, at det er nok til at betale gælden ud.

Af afgørelsen fremgår det, at Per Mikael Jensen bliver sat under tilsyn, der skal godkende beslutninger om de aktiver, der kan bruges til at betale hans gæld af med - altså huset i London.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: