Hitmageren Remee, 41, og modellen Mathilde Gøhler, 23, havde kun været kærester i fire måneder, da modellen blev gravid med parrets datter, Kenya Veneda Gøhler Jackman.
Datteren er opkaldt efter det sted, hvor hun blev undfanget, men det var først på parrets efterfølgende rejse til Dubai, at Mathilde Gøhler fandt ud af, at hun ventede sig.
Remee afslører datterens usædvanlige navn
Det fortæller modellen i et stort interview i denne måneds udgave af magasinet Eurowoman, der er på gaden i dag, torsdag.
Her fortæller hun også, at det slet ikke var meningen, at hun skulle være gravid - faktisk passede det dårligt ind i modelkarrieren.
- Graviditeten var ikke planlagt. Slet ikke. Det gik så stærkt. Jeg var på p-piller, men holdt en pause, fordi jeg ikke havde flere, men jeg nåede ikke at få min menstruation, før jeg begyndte på en ny pakke. Det var fire måneder inde i vores forhold, og det er jo ikke optimalt, hvis man spørger alle andre, siger Mathilde Gøhler. Men for parret var det det helt rigtige at skulle være forældre.
Remees kæreste efter fødslen: Min krop lignede sig selv efter en uge
Fødte uden smertelindring
Både Remee og Mathilde Gøhlers mor var med til fødslen, hvor modellen ikke tog så meget som en eneste Panodil.
- 14 dage før fødslen begyndte jeg at blive nervøs. Der begyndte jeg at blive rigtig stor, og jeg tænkte: 'Hvordan skal jeg på nogen måde være i stand til at få det, der er inde i mig, ud af min krop?'. Jeg vidste, at det ville blive smertefuldt, men jeg ville ikke have noget smertestillende, siger Mathilde Gøhler, som fødte sin datter i et badekar ved en fødsel, hvor 'der var helt stille'.
Modellen indrømmer, at hun ikke havde det helt godt med at skulle tage på i forbindelse med sin graviditet - men nu er hun tilbage i topform:
- Jeg havde svært ved at acceptere, at jeg skulle blive tykkere og tykkere, men det kan man jo ikke forhindre. Jeg vil også sige, at jeg gav den gas. Heldigvis fik jeg ingen strækmærker, og min mave er normal igen.
Viser kroppen frem: Sådan ser Remees kæreste ud efter fødslen