Bagedyst Rosa ankom til Paris i nat, klar at fejre og hylde sin svigersøn Jonas Vingegaard, der i dag kører over målstregen i gul i Paris.
Der er mange store øjeblikke at hylde og mindes gennem dette års Tour de France, men særligt for Rosa Kildahl er der nogle øjeblikke, der står tydeligt i hendes erindring.
Et af de helt store øjeblikke var, da Jonas første gang trak i den gule trøje efter etapen til Col du Granon, fortæller Rosa Kildahl i et langt interview med B.T.
Der er også et andet øjeblik, hun bliver særligt rørt over, når hun tænker tilbage på touren. Det var da Jonas ventede på Tadej Pogacar, efter hans styrt.
- Jeg var ved at revne af stolthed og taknemmelighed. Det var så stort. Det var virkelig et definerende øjeblik, der viser, at han er en rigtig sportsmand med hjertet på det rette sted, siger Rosa Kildahl til B.T.
Han fortjener det
Da Jonas første gang trak i den gule trøje, så var svigermor ikke et sekund i tvivl om, at han ville beholde den på.
- Jeg tænkte nok, at han ville komme i gult i år, og nu er han her, sagde den stolte svigermor til Ekstra Bladet, da Jonas fik overrakt trøjen første gang.
- Den beholder han. Der er ingen grund til at give noget væk, man har fået, sager bagedyst-darlingen:
- Han har også fortjent den.
Stolt af far
Jonas Vingegaards kæreste Trine Marie Hansen og deres datter Frida, har fulgt Vingegaard tykt og tyndt gennem hele Tour de France. Og ligesom Rosa Kildahl er de også meget stolte af Jonas Vingegaard.
- Hun er meget stolt af sin far, og elsker at kramme ham, når han kommer ind, siger Trine Marie Hansen, imens hun holder en træt Frida og endnu Tour de France løve-bamse, som rytterne får ved at vinde en etape.
Jonas Vingegaard har cyklet sig til den gule føretrøje. Det er syvende gang, at en dansker har gjort det. Sidst, det skete, var i 2007. Dengang var det Michael Rasmussen, der nuppede den prestigefyldte trøje.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Bachelor er slut. De to fravalgte kvinder er med i ugens udgave af 'Der er brev'. Lyt med herunder eller i din podcast-app