Revser 'X Factor'-deltagere

Alt for mange deltagere kommer for at hygge sig, og så bør man tilmelde sig 'Ex on the Beach' i stedet, mener Martin Jensen

Følg Danske kendte

DJ Martin Jensen er snart tilbage på skærmen som dommer i 'X Factor', og da han troppede op på den blå løber i forbindelse med premieren på filmen 'Eternals', lagde han ikke fingre imellem.

Han mener både, at niveauet er - tiltrængt - højere end i sidste sæson, men også at deltagerne selv bærer skylden for, at så få får en karriere bagefter.

- Det er jo personen selv, der bærer ansvaret. Det er ikke 'X Factor's skyld eller dommernes skyld. Det er personen og individerne selv, der stiller op, sagde han om de manglende stjerner, programmet har skabt.

- Jeg tror, at jeg spurgte 70 procent i år om, hvorfor de stiller op, og de siger 'for en god oplevelse'. Så er det jo klart, at det ikke bliver til noget bagefter. Så må man melde sig til 'Ex on the Beach' eller sådan noget i stedet, lød det bramfrit.

Men der er også dem, der virkelig drømmer om en karriere, og som har evnerne. Og dem er der tilsyneladende mange af, fortalte han.

- Jeg kan sige, at det er væsentligt stærkere, end det var sidste år, sagde Martin Jensen om niveauet i år.

- Tiltrængt?

- Ja, det er det sgu godt nok. Det synes jeg. Niveauet er stærkere i år, og de unge er altid stærke. Men der må være kommet nogle jordhuler rundt omkring i Danmark, som folk er kommet ud af - både i grupper og i den ældre kategori, lød det med et glimt i øjet.

Martin Jensen da han troppede op på den blå løber. Foto: Tariq Mikkel Khan
Martin Jensen da han troppede op på den blå løber. Foto: Tariq Mikkel Khan

- Hvilken kategori fik du så i år?

- Det ved jeg ikke, det må jeg ikke sige noget om, lød det med et grin.

I den kommende sæson, der plejer at få premiere omkring nytår, er det atter Thomas Blachman og Martin Jensen, der skal bedømme deltagerne. Til gengæld har Nanna 'Oh Land' Fabricius sagt stop og er blevet erstattet af sangskriver Kwamie Liv.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør første afsnit af Ekstra Bladets nye, ugentlige podcast med Anna Thygesen herunder. Podcasten Kvindetribunalet handler om sms-pressemødet og forskellen på mandlige og kvindelige sexkrænkere

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT