Rig 23-årig har købt Alex’ palæ: - Det er et dejligt hus

Louise Find og hendes kæreste er rykket ind på Svanemøllevej efter Alex og Martin

Se det vanvittige hus her. (Video: Stig Thøgersen)

Mens mange af hendes jævnaldrende skriver sig op til kollegieværelser eller flytter ind i to-værelses forældrekøb, bor 23-årige Louise Find i et 365 kvadratmeter stort palæ på Østerbro i København. 

I april skrev hun under på en købsaftale, der sikrede hende luksusvillaen på Svanemøllevej, som siden 2005 har tilhørt grevinde Alexandra.

Grevinden satte huset til salg i februar, og bare 55 dage senere var det solgt, købt af Louise Find for 23 millioner kroner.  

Den unge iværksætter er ikke meget for at tale om købet, men bekræfter over for Ekstra Bladet, at hun er husets nye ejer, og at hun er rykket ind sammen med sin kæreste gennem mange år, officer Jim Sig Poulsen.

Alex' villa solgt til stenrig 23-årig kvinde

-Vi kan forstå, at du helst vil være anonym. Men hvorfor så købe et hus, som der er så stor opmærksomhed om på grund af de tidligere ejere?

-Det har ikke været en del af overvejelserne, hvem der har boet i huset tidligere, men det har været en del af overvejelserne, at det er et rigtig dejligt hus, siger Louise Find.

Blandt verdens rigeste

Den unge kvinde er fra en af Danmarks rigeste familier og arving til en milliardformue. Hendes bedsteforældre grundlagde Coloplast, som har stor succes med salg af stomiposer og inkontinensprodukter.

Familien, som blandt andre tæller hendes onkel, næstformand i Coloplasts bestyrelse Niels Peter Louis-Hansen, og hendes mor, arkitekt Benedicte Find, er med på amerikanske Forbes' liste over verdens rigeste med en formue på 26 milliarder kroner.

Så meget fik Alexandra for villaen

(Artiklen fortsætter efter fotoet)

Boligen på Svanemøllevej har otte værelser, vinkælder og en grund på 1000 kvadratmeter. Foto: Thomas Wilmann/Polfoto
Boligen på Svanemøllevej har otte værelser, vinkælder og en grund på 1000 kvadratmeter. Foto: Thomas Wilmann/Polfoto
 

Louise Find har indtil videre valgt en noget anden karrierevej. Siden januar har hun arbejdet på højtryk for at få sin smykkekollektion i eget navn klar til lancering, og snart er målet nået. I september får hendes design debut under modeugen i Paris. 

To uddannelser

-Vi koncentrerer os mest om det franske marked pt, så der lægger vi alle vores kræfter for tiden, forklarer Louise Find, som også har arbejdet på en tøjlinje, men nu satser 100 procent på smykkerne.

Trods sine bare 23 år har Louise Find gennemført to uddannelser.

-Jeg er uddannet designer fra Paris og New York, og så har jeg taget en HD (diplomuddannelse i erhvervsøkonomi, red.), fortæller hun. 

-Har du nogensinde overvejet at gå ind i familieforetagendet (Coloplast)?

-Det har jeg ingen kommentarer til, siger Louise Find.

Alex og Eva i biffen sammen

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.