Ritt Bjerregaard: Derfor fik vi aldrig børn

Ritt Bjerregaard fortæller om grunden til, at de fravalgte børn

Ritt Bjerregaard var skolelærer på Fyn inden hun blev politiker. Foto: Linda Johansen
Ritt Bjerregaard var skolelærer på Fyn inden hun blev politiker. Foto: Linda Johansen

Den tidligere minister og overborgmester Ritt Bjerregaard fortæller åbent i et stort interview med Alt for damerne om livet, kærligheden, og hvorfor hun og manden Søren Mørch valgte aldrig at få børn.

Den nu 79-årige Ritt Bjerregaard voksede op med forældre, som ikke havde meget, men tydeligt elskede hinanden. Den kærlighed og opbakning, som Ritt Bjerregaard oplevede fra sine unge forældre i sin barndom, var hun fast besluttet på at give videre, hvis hun selv skulle få børn.

Husker ubehaget: Fuld og nøgen på scenen

Begge Ritts forældre kom fra svære kår, og derfor var det afgørende, at de kunne give Ritt alt det, de selv manglede, da de selv var børn. Derfor mindes Ritt Bjerregaard en barndom med masser af kærlighed.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Ritt Bjerregaard fortæller om kvindekampen under sin tid som politiker

Alt eller intet
Det var alt eller intet, hvis Ritt skulle sætte børn i denne verden. Og det blev til intet for Ritt og Søren.

Til Alt for damerne fortæller Ritt, at de begge er meget logisk tænkende mennesker, og da argumenterne for ikke at få børn var flere, end der var for at få det, blev det altså ikke til Bjerregaard-Mørch-børn.

Gravid igen: - Jeg var total i chok

– Da Søren og jeg i sin tid skulle tage stilling til, om vi skulle have børn, betød mit syn på kærlighed noget. Søren ville helst være fri for at få børn. Han har hele livet igennem haft sådan nogle op- og nedture, og han mente ikke, at han ville være god til børn, hvilket jeg tror, han havde ret i. Det ville betyde, at jeg skulle tage mig mest af eventuelle børn, fortæller hun til magazinet.

Derfor ville hendes forventninger til sig selv som mor være, at hun skulle være sikre på, at hun altid ville være der hundrede procent for børnene, men hun måtte erkende, at hendes liv ikke var til det. Derfor var hendes syn på, hvad kærlighed indebærer medvirkende til, at parret ikke fik børn.

Siger op som køkkenchef: Nu skal hun være mor

Parret har været gift siden 1966 og har været fast besluttet på, at ægteskabet skulle holde hele livet, selvom de begge har haft kærester ved siden af.

I 2019 fortalte Ritt Bjerregaard, at hun var blevet uhelbredeligt syg af kræft, men hun holder modet oppe og nyder livet i fulde drag.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Ritt Bjerregaard, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

I 1971 blev Ritt Bjerregaard og Helle Degn valgt ind i folketinget samtidig. Helle Degn har fortalt om at utroskab, lange nætter på værtshuse med kolleger og journalister og invitationer til orgier i statsministerboligen på Marienborg nord for København ikke var unormalt i tiden fra 1971-2000. Læs mere om det her (+).