Rørende detaljer: Sidney Lee begravet

Fredag blev realitystjernen Sidney Lee begravet med de nærmeste pårørende til stede

Sidney Lee blev kun 43 år og blev fredag begravet. Foto: Anthon Unger
Sidney Lee blev kun 43 år og blev fredag begravet. Foto: Anthon Unger
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Fredag tog den nærmeste familie og de nærmeste venner afsked med realitystjernen Sidney Lee fra Holmens Kapel på Østerbro.

Det bekræfter flere af Sidney Lees tætte venner over for Ekstra Bladet.

En af dem er Mitchel Nebelong, som var nær ven af Sidney Lee.

Han deltog i begravelsen fredag og fortæller i den forbindelse til Ekstra Bladet, at hans ven igennem mange år fik en smuk afsked.

- Det var en smuk og intens dag – lige i Sidneys ånd. Det var en lille forsamling af folk, der var tæt på Sidney – meget privat, siger han og fortsætter:

- Han blev båret ud fra kapellet til en Slayer-sang. På sin måde var det supersmukt. Da kisten skulle til at blive båret ud, regnede det, men lige som kisten kom ud af kapellet, stoppede regnen – og begyndte først igen, da han blev sænket i jorden. Og solen skinnede uafbrudt, selv om det regnede.

Blomsterhavet var stort, da der blev sagt et sidste farvel til Sidney Lee. Foto: Privat
Blomsterhavet var stort, da der blev sagt et sidste farvel til Sidney Lee. Foto: Privat

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, at Sidney Lees familie ønskede at holde begravelsen privat og for de allernærmeste familiemedlemmer og venner.

Derfor var pressen heller ikke til stede i forbindelse med begravelsen.

Taler og musik
Under seancen ved kapellet blev der holdt en række taler, og der var masser af musik, lader Mitchel Nebelong forstå.

- Jeg var lykkelig for at have Mary-Ann (Sidneys ekskæreste, red.) sammen med mig. Vi var der for hinanden, og det var dejligt og trygt. Vi fik både grædt og grinet – og sunget med på nogle af sangene, fortæller Mitchel Nebelong.

Sidney og Mitchel var gode venner i mange år. Foto: Privat
Sidney og Mitchel var gode venner i mange år. Foto: Privat
 

Efter selve begravelsen var de nærmeste samlet for at mindes Sidney Lee, men hvordan den del forløb, ønsker vennen at holde privat.

- Det er ikke op til mig at dele, hvordan vi samledes efterfølgende og mindede ham - men hele dagen var smuk og rørende.

- Det har ikke været nemt at hedde Sidney Lee,

Sådan lyder det fra Sidney Lees ven, Mitchel Nebelong, der fortæller om den rolige side af Sidney Lee, som man kun kunne opleve, når man var på tomandshånd med ham. Men sådan var han ikke udadtil, ifølge Nebelong.

Hør hele særudgaven af 'Revolver' på www.eb.dk/podcast eller i din podcastapp

Mitchel Nebelong har tidligere fortalt i podcasten 'Revolver', at Sidney Lee havde tre sider af sig selv.

Bror bekræfter
Facebook har Sidney Lees lillebror, Troels Kjær Trier, også offentligt delt sin tale, som han holdt til begravelsen og dermed bekræfter han ligeledes, at familien fredag har taget afsked med Sidney Lee.

Ekstra Bladet har fået tilladelse til at dele indholdet af opslaget.

'Min storebror var næsten syv år ældre end mig, alligevel var vi sammen næsten hele tiden. Men jeg har ikke været særlig gammel, da jeg mærkede at noget ved ham var anderledes', lyder det blandt andet i talen, som Sidney Lees bror har delt offentligt.

Kringlet vej i livet
Her beskriver broderen en lang række minder, han og Sidney Lee har haft sammen i deres barndom.

'At være i min storebrors selskab var ofte som at træde ind i en alternativ virkelighed, hvor kedelige hverdagspligter ikke havde nogen værdi. 'Bliv hjemme fra skole og spil Playstation med mig i stedet, Troels. Bare sig, at du var syg''.

'At sige, at min storebror stak ud fra mængden ville være en eklatant underdrivelse. Derfor har der altid været mennesker, der ville have mig til at forklare hvorfor han var som han var. (...) Sådan var han bare skruet sammen. Hvis noget blev for almindeligt, var det kedeligt, og så skulle det væltes', lyder det blandt andet videre i talen, hvor broderen heller ikke lægger skjul på, at Sidney Lee ikke altid havde det nemt.

'Hans rute gennem livet gik via en kringlet og kroget sti der aldrig før var betrådt. Det var anderledes og ofte spændende. Men det var også en sikker måde at pådrage sig skader og skrammer. Selvfølgelig gik det hårdt ud over ham selv, og hans liv var uoverskueligt rodet i en meget tidlig alder', lyder det blandt andet i den lange tale.

Du kan læse talen i sin fulde længde i boksen herunder:

Her er hele talen til Sidney Lee

Da vi var børn spillede vi Nintendo og tog sammen i svømmehallen. Vi klatrede i træer og byggede huler i sommerhuset. Dengang så jeg ubeskriveligt meget op til min storebror. Jeg elskede ham. Elskede hans vilde lege. I dag har vi begravet min storebror. Her er den tale jeg holdt i kapellet. Læs med, hvis du har lyst.

Min storebror var næsten syv år ældre end mig, alligevel var vi sammen næsten hele tiden. Men jeg har ikke været særlig gammel, da jeg mærkede at noget ved ham var anderledes.Da jeg var omkring fem år gammel ville jeg nok helst bare se tegnefilm. Men nogen gange, når jeg var alene med ham, insisterede han på at vise mig gyserfilm - og især de mest makabre og blodige scener. Jeg kan stadig huske det, jeg var rædselsslagen. Men det var også spændende. Det var meget tit spændende at være sammen med min storebror.

Der skete altid noget. Derfor kunne han lokke mig til næsten alting.Han fik mig overbevist om at mine beskedne sparepenge skulle veksles til credits til arkadespil i Scala. Han sagde de havde børnespil. Det havde de ikke.På busturen derind fik han mig til at vise en gammel krøllet billet i døren, så vi selv kunne beholde mønterne. Jeg var lille og elendig til fuskeriet, og husker stadig hvor pinligt det var, da buschaufføren satte mig på plads foran alle passagererne.

Min storebror fulgte det hele fra sin cykel udenfor bussen. Han tog det vist ikke så tungt. Og vi kom jo frem alligevel - det måtte jeg give ham.Det var altid lidt over grænsen med min storebror. Nogen gange langt over. Også da vi blev større.Jeg har regnet mig frem til, at jeg var omkring 11 år, da han til en familiefest syntes jeg skulle prøve at drikke lidt alkohol. Det gik faktisk meget godt med den første fadøl, som han smuglede ud fra middagsselskabet.

Jeg husker hvordan han nøje fulgte, at jeg drak indtil plasticglasset var helt tømt. Det gik også ok med den næste fadøl. Og den næste. Indtil jeg kastede alle øllene op igen.Jeg husker ikke mere fra den aften. Men jeg husker det som spændende og sjovt. Og jeg tror også, jeg vågnede op dagen efter og følte mig lidt større.At være i min storebrors selskab var ofte som at træde ind i en alternativ virkelighed, hvor kedelige hverdagspligter ikke havde nogen værdi. “Bliv hjemme fra skole og spil Playstation med mig i stedet, Troels. Bare sig, at du var syg.”At sige, at min storebror stak ud fra mængden ville være en eklatant underdrivelse. Derfor har der altid været mennesker, der ville have mig til at forklare hvorfor han var som han var.

Kioskmanden tæt ved vores forældre standsede mig engang foran deres opgang og nærmest forlangte en forklaring før jeg måtte passere. Hvad var meningen? Hvordan kunne vi være så forskellige?Men der var ingen umiddelbar forklaring. Sådan var han bare skruet sammen. Hvis noget blev for almindeligt var det kedeligt, og så skulle det væltes. Almindeligheden bød ham simpelthen bare imod.I hans liv, var det i stedet det ekstreme der var normen. På godt og ondt. Nogen gange var det sjovt. Andre gange var det forfærdeligt.

Engang kom han hjem med en rotte, som, til alles overraskelse, åbenbart var hans nye kæledyr. Den pilede rundt inde i hans nylonjakke og kravlede rundt og sked overalt på ham. Jeg husker ikke helt hvad jeg selv tænkte, men jeg husker det som om, at der i tiden med rotten var en hel del skrigeri fra min mor og søster.Hans grænseløshed kunne bestemt gøre ondt på folk - men andre gange kunne man ikke lade være at grine af den. Det var en befriende følelse.

Jeg lærte fra en tidlig alder, at når man ikke troede, han kunne overraske længere, så overraskede han igen. Til et punkt, hvor man på en eller anden måde alligevel ikke var overrasket længere.Min mest dyrebare tid med min storebror var nok i slutningen af 90’erne, inden nogen af os var flyttet hjemmefra. Jeg tilbragte utallige timer på hans værelse, som var plastret til med filmplakater. I det rum var der altid en massiv duft, der kom fra et produkt, som jeg mener var strand-olie eller sådan noget. Han gik dagligt i solarie og lignede - allerede dengang - i perioder en sydeuropæer. I hvert fald ikke en dansker.

Min storebror og hans nære veninde Maya lukkede næsten altid op for den unge teenager som jeg var. Vi spillede videospil, så film, storgrinede til wrestling-kampe og hyggede os ud på de sene nattetimer. Han var som et levende leksikon for Hollywood-film og amerikansk populærkultur og kunne alle detaljer og årstal om diverse udgivelser. Der var nok at lære, nok at blive inspireret af. Min storebror har introduceret mig for så mange af de ting jeg holder af i dag. I de år var han mit frirum fra hverdagen og jeg elskede det. Elskede ham.

Men min storebror var også et paradoks. På den ene side var han enestående godt selskab. Varm, mega sjov, overraskende og fuld af idéer og input ingen andre tænkte på.På den anden side var det meget tit forbundet med en disharmoni at være omkring ham. En følelse at, at de gode stunder ikke kunne blive ved, og at problemerne ville rasle ned over ham før eller siden. For kradsede man bare lidt i overfladen var det tydeligt, at hans tilgang til livet ikke var som andres.Han var ligeglad med pligter. Ligeglad med konsekvenser. En bankkonto i minus skulle ikke standse hans seneste input. Bare fordi der ikke var credits i arkademaskinen, skulle det ikke stoppe hans spil. Den tid den sorg. Det var enten eller. Det var her og nu. Altid.

Det var tit svært at være en del af, uden at få en knude i maven. Men jeg tror simpelthen, han selv havde en evne til at fortrænge, at hans handlinger - eller mangel på samme - ville opsøge ham senere.Hans rute gennem livet gik via en kringlet og kroget sti der aldrig før var betrådt. Det var anderledes og ofte spændende. Men det var også en sikker måde at pådrage sig skader og skrammer. Selvfølgelig gik det hårdt ud over ham selv, og hans liv var uoverskueligt rodet i en meget tidlig alder. Mange omkring ham - og især vores mor og far - forsøgte selvfølgelig ihærdigt at bringe ham ud på en mere gangbar sti, men forgæves. Man skulle nok kende min storebror for helt at forstå det. Men det er efterhånden mange år siden, at jeg indså, at det aldrig kunne blive anderledes med ham. Han var født sådan. Life is ours, we live it our way.

Jeg siger alt dette, fordi det hører med til historien om min storebror. At påstå andet ville være uærligt.Omvendt var det med sikkerhed også hans farverige sjæl, der gav ham mulighed for et liv, som i lange perioder har været så sjovt, så vildt, så spækket med begivenheder og opmærksomhed. Kun de absolut færreste her på planeten vil kunne sige, at de har oplevet noget lignende.Os der kendte ham fra hans barndom vidste, hvor særlig, specielt og på vrangen et menneske han var.

Og derfor var det komplet surrealistisk for os, da resten af Danmark på meget kort tid kom på fornavn med min storebror. Pludselig kunne alle se hans særegne persona - i hvert fald den del han viste frem. Han var i alle de kulørte TV-programmer, på forsiden af aviserne man samlede op i bussen. I reklamer i supermarkedet og konstant i samtaler, jeg overhørte. Den del af hans liv er bedre dokumenteret end nogen anden, og jeg behøver næppe indvie jer i den.For os i familien var det fuldstændig uvirkeligt, at følge hvad der skete i de år. Endnu engang havde han formået at chokere os allesammen. Det var en utrolig mærkelig situation for min søster, mine forældre og mig, som var mere orienteret mod den politiske verden end vi var mod Se og Hør.Jeg husker engang jeg tændte for TV 2 News, hvor de dækkede statsministerens pressemøde. Et sted jeg kunne få lov at nørde politik og journalistik, som jeg elskede.

Men til pressemødet stod det hurtigt klart at journalisternes spørgsmål primært kredsede om én ting: det billede statsministeren havde fået taget med min storebror efter et talkshow de begge havde deltaget i. Han var virkelig overalt. Det var svært for mig at finde ud af, hvordan han egentlig havde det med den massive opmærksomhed. Mit bedste bud er, at den var fantastisk og sjov - men også barsk i et land, hvor de fleste går i takt.

Jeg har heldigvis selv set, hvor kærlige fremmede folk kunne være for ham på gaden. Men det var mildest talt ikke kun pæne ting, der blev skrevet og sagt om ham.

En påstand der gennem årene er gået igen og igen er, at han ikke var kendt for at være noget bestemt - at han ikke havde et talent. Men jeg synes ikke, det er helt så simpelt. Efter min storebrors bortgang har nogle beskrevet ham som en slags performancekunstner. Det synes jeg er ret godt ramt, for selvfølgelig kunne han noget særligt. En mand der udfordrede almindeligheden og viste at man godt kunne skubbe til rammerne.

I en tidsalder hvor så mange kæmper om opmærksomheden, var det i flere år ham alle talte om. Hvis han virkelig var så talentløs, hvordan kunne han så have opnået det på egen hånd? Hvor mange kan egentlig sige, at de har overtaget statsministerens pressemøde. Hvis han var så ubetydelig, hvorfor sendte fremmede sårbare piger ham så breve med deres følelser og tanker om selvtillid? Hvorfor fik han så sin egen karakter i Anders And og Co - udvalgt ved siden af dronningen og statsministeren. Hvem kan egentlig sige, at de har opnået det? Hvem får skrevet utallige nekrologer og indslag i alle nyhedsudsendelser, når de er gået bort. Hvem får lagt blomster af fremmede foran deres hoveddør.

Da min hustru forleden cyklede forbi en klasse der fejrede sidste skoledag, så hun en gruppe teenagere, der samstemmende var iklædt tanktops og røde bandanaer. Hvem sker det for?Det skete alt sammen for Sidney. Det skete for Søren. Det skete for min storebror. Du var - om nogen - noget særligt. Tak fordi du var dig. Jeg elsker dig. Og jeg savner dig

Sidney Lee, der af mange var kendt som kongen af reality, døde 16. maj i en alder af 43 år. Dødsårsagen er endnu ikke offentliggjort.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind